Mere af det samme sjov
Anders “Anden” Matthesen har fulgt undertegnede, nærmest så længe jeg kan huske. Først med cd’en “Hva' snakker du om? – Den ka' byttes Vol. 1”, der var folkeskolens store hit med onelines som “Åhr, det går pænt stærkt hvaa”.
Så fulgte den dybt satiriske “Jul på Vesterbro”, hvor Danny rappede “det forvirrer mig med alt det der kulde og sne, forleden dag forsøgte jeg at sniffe Frederiksberg Alle” og så den fanden-i-voldske far, der sagde “Hey Jokum”, og så vidste man godt, hvad der ventede af djævelskheder.
Anden kom endda ud Hansted Skole, og lavede et show om, hvorfor man ikke skulle male graffiti. Han lavede julekalenderen “Jul på Vesterbro”, standupshow på række, et Simon Spies-teaterstykke, så filmen 'Terkel i Knibe', en rapplade, nogle film, en rapplade til og så endelig bragede han igennem med 'Ternet Ninja' i 2018. Et Smash Hit in Denmark med næsten en million solgte billetter.
LÆS OGSÅ; Anmeldelsen af Ternet Ninja 1: Anden er verdensmester i børneopdragelse
Dertil et radiohit om “Åh den dér pesto Hvad gør de ik’ for den pesto I badetøfler eller festsko Der’ ingen dresscode for pesto.”
Iørefaldende, og dog en spidende kommentar til ungdommens tekster, der handler om “ingenting,” som Anden engang fortalte mig på den røde løber til et fint awardshow, hvor han løb med et par statuetter eller fire.
Nu er 2’eren så landet. Den svære 2’er, som han rapper i begyndelsen af filmen. 'Den svære 2’er' er bestemt værd at se. Den følger op på den første film om Terkel, den usikre unge knægt, Aske, en mobbet dreng som drømmer om pigens populære pige, men bliver trynet af bøllerne. Op af æsken hopper så en ninja, der søger blødhævn. Magisk nok giver ninjaen ham selvtillid og superkræfter nok til at stoppe barnemorderen og legetøjsgiganten Phillip Eberfrø, der lever af at udnytte børnearbejdere i Thailand.
Aske - og ninjaen - har netop fået ham fængset i 1’eren, da 2’eren starter. Men selvfølgelig har Eberfrø en udgang. Hovedvidnet er myrdet og alle andre børnevidner sporløst forsvundet.
Aske, stadig rystende angst, stadig rystende forelsket i poptøsen Jessica, der nu har fundet en bad boy, hun gerne viser frem på Insta, får en ny ide. Han må lokke familien til Thailand.
Og det er netop i samspillet med familien, og ikke i plottet, at Ternet Ninja 2 vinder.
Særligt Askes håbløst stedfar, Jørn, som øjner succes med sin håbløse “tjek din lort-fordøjelsesapp”, mens moren er fuldstændig væk i det moderne veganske univers.
Aske sikrer, at familieferien går til Thailand, med neonlys, letpåklædte damer, drinks, underlig mad, som slange på fad, og hvem kommer der?
Steward Stardust, skipperen, der redder Askes røv, svinger med ølflaskerne og tryner den moderne, fesne, bløde mand Jørn, der vil holde “familiekrisemøder” og have sine kone til aflyse Stardust med ordene “du nævner ikke mig.”
Man flækker af grin over satiren. Hans søn er er en tyk overspiser, og det bliver der taget pis på, ligesom der bliver taget pis på homoseksuelle og kællinger og bandeord og stereotyper og veganere i flæng. Det føles som en anakronisme fra 90erne og 00erne sammenlignet med 20’ernes woke-tider. Anden har gjort det før. Men det er igen uundgåeligt at grine af det hele.