• Jakob Korshøj
  • Ørestad

Klagenævn før dagens retsmøde: Intet forbud mod byggeri i Fælledby

byret wikiKlagenævn: Der ikke er nedlagt et påbud mod det igangværende arbejde på Fælledby.

Fælledby er i dag i retten på baggrund af en stævning fra Amager Fælleds Venner, og dommen falder i dag.

Men forud for retssagen oplyser By & Havn til TV 2 Lorry, at både Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har bekræftet, at der ifølge dem ikke er nedlagt påbud mod det igangværende arbejde på Fælledby.

"Fælledby har nu modtaget svar fra klagenævnene, og har blandt andet fået vurderet svarene hos selskabets advokat, som konkluderer, at der ikke er nedlagt påbud mod igangværende arbejder på Fælledby," lyder det til TV 2 Lorry.

Erling Thygesen, direktør i Fælledby, fortæller desuden:
"Vi har med assistance fra selskabets eksterne advokat vurderet, at der ikke er nedlagt påbud om standsning af de igangsatte arbejder, blandt andet idet Miljø- og Fødevareklagenævnet henviser til, at alene 'den påklagede tilladelse', det vil sige VVM-tilladelsen, ikke må udnyttes."

amagerfælledvennerdemoLÆS OGSÅ: Enhedslisten ønsker 'second opinion' i sag om Fælled-byggeri

Amager Fælleds Venner: Det er vi kede af
Byggeriet på Lærkesletten - også kaldet Fælledby - blev stoppet i juli, da begge klagenævn tillagde klager fra en række organisationer, herunder Amager Fælleds Venner, med opsættende virkning. Det betød, at byggeriet skulle sættes i ro omgående, men By & Havn og Fælledby P/S, som sammen står for byggeriet, fortsatte alligevel med nedrivningsarbejde på Lærkesletten.

Formand for Amager Fælleds Venner fortæller til TV 2 Lorry, at han er ked af at høre om klagenævnets afgørelse i dag:
"Vi vil være frygtelig kede af det, hvis det er korrekt. Vi mener stadig, at man skal give mulighed for, at vores klage skal kunne behandles på en ordentlig måde."

Han er dog fortsat optimistisk: "Jeg håber, at retten giver os medhold i vores klage. Vi håber det til det sidste. Det gør vi," siger han til TV 2 Lorry.

fælledby, amager fælleds venner, retssag, lærkesletten, byoghavn

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3018

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk