• Jakob Korshøj
  • Ørestad

Første spadestik til C.F. Møllers Have er taget

skanskaspadestik13. august blev første spadestik taget til byggeriet C.F Møllers Have

Til arrangementet var der repræsentanter fra Københavns Kommune, Skanska samt KPC.
C.F. Møllers Have på C. F. Møllers Allé 42 i Ørestad City er et boligprojekt med 154 mindre og delevenlige lejligheder, der primært henvender sig til singler, unge par og seniorer. Bæredygtighed og fællesskab har været et overordnet tema i udviklingen af projektet, skriver Skanska i en pressemeddelelse.

"Under planlægning af byggeriet viste analyser at der i Ørestad City er et væsentligt overtal af store lejligheder. I tæt dialog med Teknik og Miljøforvaltningen blev der blevet skabt mulighed for at udvikle et projekt med mindre boligstørrelser og dermed tilbyde billigere lejligheder og mulighed for en større diversitet i beboersammensætningen i Ørestad City," skriver Skanska.

”Det er glædeligt, at vi i dag kan være med til at tage første spadestik til dette projekt med fokus på fællesskab og delevenlige lejligheder, der imødekommer den store efterspørgsel efter mindre lejligheder i København,” udtaler Søren Wille, adm. direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen.

bellakvarter hoejhusLÆS OGSÅ: Boligtårnet rejser sig

Gårdrum, som skulle have været P-hus
Byggefeltet var oprindeligt planlagt til et parkeringshus, men Skanska har i samarbejde med By & Havn og Københavns Kommune omdisponeret projektet til flere byggefelter og flyttet parkeringen under jorden, og derved har der været mulighed for at skabe et gårdrum i stedet for. I parkeringskælderen er der 127 offentlige parkeringspladser samt 300 cykelparkeringspladser.

Bæredygtigt byggeri
"Boligerne er udviklet med en høj bæredygtighedsprofil og er præcertificeret til DGNB Guld. Det betyder, at byggeriet som helhed lever op til nogle af de højeste miljømæssige, økonomiske, sociale, tekniske og procesmæssige krav efter international standard," skriver Skanska.

Byggeriet er nu påbegyndt, og det forventes, at P-kælderen åbner i medio 2023, og at indflytning kan ske fra slutningen af 2023.

byggeri, skanska, teknik og miljøudvalget, C.F. Møllers Allé, teknik forvaltningen, cf møllers have

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3517

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk