Nu afholdes møde om mere byliv i Ørestad Syd

Teknik- og Miljøudvalget afholder i dag kl. 12 møde, hvor de skal drøfte mulighederne for at sikre mere byliv på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd.

Teknik- og Miljøudvalget skal på mødet drøfte mulighederne for at sikre publikumsorienteret serviceerhverv i området for lokalplan Ørestad Syd med et tillæg til den gældende lokalplan 398, hvor man tager udgangspunkt i forvaltningens vurderinger.

De vurderer, at der er følgende tre muligheder for mere publikumsorienteret serviceerhverv i området for lokalplan Ørestad Syd. De tre forslag lyder således:

1. Et nyt lokalplantillæg, der omfatter hele Ørestad Syd.

2. Et nyt lokalplantillæg, der koncentreres omkring området ved Asger Jorns Allé.

3. At udviklingen af Ørestad Syd fremadrettet følges tæt.

Det skriver forvaltningen om de tre scenarier
Om forslag 1 skriver forvaltningen bl.a., at et nyt tillæg "giver mulighed for at etablere enkeltstående dagligvare- og udvalgsbutikker til at betjene nærområdet, hvor byggefeltet muliggør anvendelse til erhverv."

De vurderer dog samtidigt, at størstedelen af lokalplanområdet allerede er udbygget, eller at der er påbegyndt behandling af byggesager, og derfor er der "begrænsede muligheder for at opnå et nyt, sammenhængende byplanmæssigt greb angående publikumsorienteret serviceerhverv med et nyt lokalplantillæg."

De skriver dog også, at "et nyt lokalplantillæg kan øge den procentvise andel af stueetagerne, som kan eller skal anvendes til erhverv og publikumsorienteret serviceerhverv. For eksempel stueetagerne på strækningen ud mod Ørestads Boulevard eller i området nord og sydvest for Hannemanns Allé. Et nyt lokalplantillæg kan desuden muliggøre, at der kan eller skal etableres publikumsorienteret erhverv i stueetager, der er fastlagt til boliganvendelse i den gældende lokalplan."

Om forslag 2 skriver forvaltningen: "Et nyt lokalplantillæg kan stille mere indskrænkende krav til, hvilken anvendelse der kan være i stueetagen på Asger Jorns Allé fx ved at begrænse det til detailhandel, restauranter og lignende." 

Som det er nu, lyder kravet i lokalplanen, at langs den nordlige del af Asger Jorns Allé skal mindst 75 % af stueetager inden for hvert byggefelt anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, og langs den sydlige del gælder det 50 %. Et nyt lokalplantillæg kan altså stille mere indskrænkende krav til, hvilken anvendelse der kan være i stueetagen på Asger Jorns Allé fx ved at begrænse det til detailhandel, restauranter og lignende. 

Om forslag 3 skriver forvaltningen: "Der er i alt fire matrikler langs Asger Jorns Allé, hvor der endnu ikke er søgt om byggetilladelse, og som derfor kan påvirkes direkte af et lokalplantillæg. Det er matriklerne 952f (Byens Hus), 958, 967a og 1043 (Generationernes Hus). Der er en forhåndsdialog om kommende byggesager i gang vedrørende Byens Hus på matrikel 952f og Generationernes Hus på matrikel 1043. Forvaltningen er i dialog med grundejeren. Forvaltningen ser det derfor som en mulighed at følge den videre udvikling af Asger Jorns Allé tæt for opnå de ønskede anvendelser i området."

LÆS OGSÅ: Rema 1000-ejer opgiver at forhandle om butikslokaler

Beboernetværket i Ørestad Syd ser kun en mulighed
Søren Vestermark fra beboernetværket Ørestad Syd er kritisk over for forvaltningen, men ser dog det første scenarie som realistisk: "Forvaltningen forholder sig desværre ikke rigtig til, at udviklingen langs Asger Jorns Allé (og resten af Ørestad Syd) hidtil slet ikke har levet op til intentionen i lokalplanen om at skabe en aktiv handelsgade. Hvis TMU ønsker at sikre, at Ørestad Syd ikke ender som en spøgelsesby, der næsten udelukkende består af boliger og offentlige institutioner, ser jeg kun forslag 1 som et realistisk scenarie.Ved at åbne for hele lokalplanen, kan der både stilles skærpede krav til de resterende byggegrunde langs Asger Jorns Allé, hvilket vil betyde, at der med sikkerhed kommer erhvervslokaler til de lokale erhvervsdrivende, og at gaden dermed delvist kan opfylde målet om at blive bydelens handelsgade. Man skal jo også huske på, at en stor del af de lokaler, der forhåbenligt kommer, også skal bruges til tandlæger, advokatkontorer, fysioterapeuter, som er nødvendigt, men måske ikke bidrager så meget til bylivet. Det efterlader meget få lokaler tilbage til restauranter, barer og specialbutikker. Det er heldigvis mit indtryk, at partierne på Københavns Rådhus har fået øjnene op for, at Ørestad Syd er på en forkert kurs og har et ønske om at gøre noget ved det. Derfor er jeg også rimelig fortrøstningsfuld i forhold til, at de vælger løsningen med at åbne for hele lokalplanen og vil være med til at sikre by- og handelslivet i Ørestad Syd," fortæller han.

Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget uenige
Jakob Næsager (K), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, kalder forslagene for uambitiøse: "Jeg synes, at indstillingen til mandagens møde er for uambitiøs.Vi ønsker mere byliv på Asger Jorns Allé. Indstillingen skriver, at der vil være øget mulighed for byliv. Jeg synes, at vi som kommune skal stille krav om, at stueetagerne skal bruges til udadvendte aktiviteter som fx butik eller restaurant - og ikke blot matterede eller tiljublede ruder med læger eller beboerlokaler."

Finn Rudaizky (DF) mener også, at kravene skal være mere tydelige, men kan gå med til første scenarie: "Af de skitserede løsninger er ingen af dem reelt publikumsorienterede. Jeg kan kun gå ind for løsning 1, såfremt der bliver vedtaget, at der i ny lokalplan ikke kun anføres, at der er mulighed for publikumsorienterede løsninger, men at der skal være det. Uden den tydeliggørelse vil forvaltning og borgmester bare som hidtil køre om hjørner med beboerne og snyde politikere. Så, hvis 'skal' bliver en ingrediens, kan DF godt stemme for det," fortæller han.

Socialdemokratiets Anders Keil, medlem af Teknik- og Miljøudvalget, hælder derimod til de to andre scenarier: "S deler ønsket om at skabe en spændende gade med liv og handel, og derfor har vi også meget fokus på denne sag. Pt. hælder vi mest til løsningsmulighederne nummer 2 og 3, men det kræver, at vi får det debatteret godt igennem på det kommende TMU-møde, inden vi lægger os fast på, hvilken model vi mener, man skal gå videre med."

Klaus Mygind (SF) mener, at der også skal lokale initiativer til, og at P-husene skal udnyttes i samme forbindelse: ”Jeg ønsker, at der kommer reelle publikumsorienterede faciliteter på Asger Jorns Allé. Det vil ske i Generationernes Hus. Nu skal vi sikre, at det sker i de fremtidige bebyggelser i gaden, og vi skal sørge for, at P-huset får aktiviteter – taghave mm., der skaber et godt byliv. Indretningen af stueetagerne er afgørende i denne proces, men det er ikke kun forretninger og cafeer, der skaber bylivet. Det er også beboer- og foreningsinitiativer, som skal have mulighed for at udfolde sig i gaden. I dag skal vi diskutere de tre muligheder. Jeg er ikke sikker på, om en af de tre muligheder er tilfredsstillende. To ting ligger helt fast: Der er behov for skarpere krav til bygherre, så der kommer publikumsaktiviteter i stedet for flere boliger, og vi har travlt," fortæller han.

I mødebeskrivelsen nævnes det desuden, at "vurderingerne på mødet tager udgangspunkt i de matrikler, hvor der ikke er givet byggetilladelse pr. den 16. august 2021 og således kan påvirkes direkte af et lokalplantillæg. Hvis matrikler, hvor der er ansøgt om byggetilladelse, dog alligevel skal omfattes af et lokalplantillæg, vil det kræve, at forvaltningen foretager en nærmere vurdering af muligheden for at nedlægge et eventuelt paragraf 14-forbud."

Forvaltningen vil på baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger på mødet kl. 12 arbejde videre med den ønskede løsning.

Fakta, Planloven §14: Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed.