Ørestad Skøjtehal er åben for alle igen
Efter en sommerpause slår Ørestad Skøjtehal og klubben Copenhagen Falcons nu dørene op igen for skøjteløb for alle.
Det er Copenhagen Falcons, der driver skøjteudlejningen i den offentlige åbningstid i Ørestad Skøjtehal på vegne af Københavns Kommune, og der er nu åbent for offentlig skøjteløb igen.
LÆS OGSÅ: Copenhagen Falcons har fået ny sportschef
"Alle, som vil, kan komme og skøjte, og der er også mulighed for at leje både skøjter og hjelm. Kiosken er også åben i disse tider, hvor man kan købe kaffe, kakao , chokoladebar og slik," fortæller presseansvarlig for Copenhagen Falcons, Sara-Lisa Wallskog.
Copenhagen Falcons har også gode nyheder til børnene. "Fra på lørdag er det nemlig også igen muligt at prøve ishockey for børn. Det er gratis de første 8 uger, og man kan også låne udstyr gratis," fortæller Sara-Lisa Wallskog.
Åbningstider for offentligt skøjteløb i hallen er:
Mandag til torsdag: 14:00-16:00
Fredag: 13:00-16:00
Lørdag: Lukket
Søndag: 14:45-17:45
Entré:
Barn (under 16 år): 15 kr.
Voksen: 35 kr.
ørestad skøjtehal, ishockey, copenhagen falcons
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 3148