'Jeg vil blande mig mindre - hvis jeg kan'

Gertrud Birke har været aktiv i Ørestads Udvikling siden starten. Nu skruer hun lidt ned

Når man er blevet 83 år, kan man ikke længere deltage i alt hvad der rører sig i Ørestad. Gertrud Birke træder nu tilbage som formand for Vandlauget i Ørestad. Hun har også trukket sig tilbage fra sine poster i GFS Ørestad og G/F Universitetskvarteret Ørestad.  Men hun regner med at blande sig lidt alligevel.

Karen Blixen Parken i Ørestad Nord var den førse boligejendom i hele Ørestad. Her flyttede Gerturd Birke og Peder Boas ind i 2003. Metroen var åbnet året før. DR Byen var ved at blive bygget. Der var ingen rigtig grundejerforening, men de store grundejere fra DR, Københavns Universitet og Ørestadsselskabet havde dannet Ørestad Nord Gruppen, for at koordinere udviklingen af bydelen. Gertrud Birke undrede sig over, at der ingen beboere var i gruppens bestyrelse. 

"Jeg tror ikke på at livet er skæbnebestemt - men jeg tror på at livet indeholder nogle 'styrede tilfældigheder'. Da jeg en dag mødte Christian Nissen (fhv. generaldirektør for DR, red.) sagde jeg til ham, at beboerne også burde være med. Han sagde med det samme, at nu var jeg også medlem af gruppens bestyrelse. Det førte så en hel masse med sig. Jeg kunne ikke lade være med at involvere mig," siger Gertrud Birke, som siden har været med til at oprette grundejerforeningen i Ørestad Nord og sikre, at alle beboerforeninger var repræsenteret (2006). Hun var med til at oprette Grundejerforeningssekretariatet for hele Ørestad (2009), og desuden med til at starte Vandlauget i Ørestad.

"Det var ikke meningen. Men jeg kan nok bare ikke lade være med at blande mig," siger Gertrud Birke, imens hun viser rundt i Ørestad Nords store grønne lunge, Grønningen. Vi sejler over med Trækfærgen, og hun fortæller om hver enkelt område, og hvordan det er blevet til: Petanquebanen, grillpladsen, sansehaven, bistaderne, insektbedet, multibanen, hundegården, klatrevæggen, træningspavillonen og fodboldbanen.
"Her er sket meget, og parken er blevet meget bedre nu, end den var i starten. Nu mangler vi bare noget bedre belysning - og skiltning, Der er stadig noget at gøre"

Trækker sig LIDT tilbage
Men anledningen for at mødes, er en anden. Gertrud Birke har i år overladt formandsposten i Vandlauget i Ørestad til André Just Vedgren. Hun er også trådt ud af bestyrelsen i Grundejerforeningen Universitetskvarteret Ørestad, og fra bestyrelsen for GFS Ørestad. Det er alderen og ægtemandens sygdom, som er årsagen. Gertrud og Peder holdt guldbryllup i Tietgenkollegiets festsal i 2010. Hun fyldte selv 80 i 2018.
Men det sker ikke med hendes gode vilje og hun fortsætter da også i nogle af arbejdsgrupperne i grundejerforeningen. Blandt andet gruppen som udvikler Grønningen.
"Vi er også nogle, som taler om at lave en velkomstkomité for alle de unge, som flytter ind i ungdomsboligerne på Amagerfælledvej. De er jo lige flyttet ind, og kender slet ikke til de mange muligheder, som der er i parken. Vi skal have dem med ind i fællesskabet," siger Gertrud Birke.

Vandet i Ørestad
Hun føler sig særligt tilknyttet til Ørestads kanaler og søer, og kan tale længe om Ørestads helt unikke måde at behandle sit vand på. Ikke det som kommer ud af hanerne og flyder ud i kloaksystemet, men alt det andet vand som regner ned på tage og veje. Det løber nemlig rundt i et lukket system af kanaler, søer og rør under jorden. Det betyder at bydelen har en skybrudssikring, som leder skybrudsvand ud i Sydhavnen via et grøftesystem.
"Kanalerne i hele Ørestad er med til at skabe liv og rekreative byrum. bydelen ville være fattigere uden dem. De færreste tænker på det til daglig, men det er altså et helt enestående system, som vi skal sørge for at passe på og udbygge, når vi har muligheden. Det er ikke mange steder i verden, at man renser overfladevandet, så det kan løbe ud som rent vand på fælleden. Vi skal sørge for at systemet virker hver dag. Kanaler og rør skal være åbne for gennemløbet. Lige nu har vi kun én udfordring på det område. Ude på fælleden løber vandet ud på en eng, når det er renset. Og på den sidste strækning løber det i en grøft, som kan blive stoppet af køerne. De kan nemlig godt lide at gå rundt og rode i mudderet foran rørene, så det tager vi ud og checker jævnligt," 

Visioner for kanalerne
Hun har mange visioner for kanalsystemet, og hvordan det kan forbedres.

”Jeg havde ikke tænkt på, at jeg gerne ville være med i Vandlaugets bestyrelse. Men da jeg sad i Grundejerforeningens bestyrelse, da der skulle udpeges en til bestyrelsen i Vandlauget, og der ikke var andre, der meldte sig, gjorde jeg det med en bemærkning om, at jeg syntes at kanalerne ligger med betonkanter, og vandet er langt nede og udstråler et ”BLIV MIG FRA LIVET". Det ville jeg gerne være med til at gøre noget ved."

"Den Landskabelige Kanal her i Ørestad Nord er designet med en vandhøjde, som gør at man ikke kan ro under broerne i kajak eller robåd. Det er ærgerligt, at man ikke tog højde for det, dengang kanalen og broerne blev lavet. Emil Holms Kanal ved universitetet har broer, som man kan ro under. Det skyldes at dekanen på universitetet insisterede på, at man skulle kunne afholde rostævner for de studerende".

I vandlauget er det nu André Just Vedgren, som har fået formandsposten, mens Gertrud Birke bliver i bestyrelsen som næstformand. 
"Det som jeg synes har været spændende ved at være formand i vandlauget er, at jeg har kunnet deltage i alle beslutninger og komme helt tæt på driften. Jeg har betragtet det som et arbejde, ikke som en titulær post. Og da jeg ikke vidste noget som helst om vand og drift af vandsystemer da jeg startede, har jeg involveret medarbejderne meget. Da jeg fratrådte, var der medarbejdere som sagde til mig, at de aldrig før var blevet spurgt om noget på andre arbejdspladser. Men i vandlauget følte de, at der blev lyttet til deres erfaringer og meninger".

En smule bekymring
I anledning af den 'delvise tilbagetrækning' ser Gertrud Birke tilbage på udvikllingen af Ørestad med et optimistisk, men også kritisk blik. Meget er blevet godt, noget er blevet mindre godt.  For eksempel er der for mange, for dyre eller for dårlige parkeringsordninger. I Ørestad Nord er der for eksempel helt andre problemstillinger end i resten af Ørestad. Her er der nemlig for få pladser, de er private og dyre og svære at få fat på. bygherrerne får lov til at opføre færre pladser, end der står i lokalplanen, og beboerne må slås om de få pladser, som de har lov til at bruge. Vi har hos os 30 p-pladser til 64 husstande!

Hun ser også med en smule bekymring på at Ørestad nu bliver bygget færdig i et enormt højt tempo.
"Ser man på byudviklingen, så synes jeg at der bygges alt for tæt og højt i Ørestad Syd. Det er pengepungen som bestemmer. Og de mange beboere har for få grønne områder mellem husene. Det er bedre i Ørestad City, som har Byparken. Men det er bedst her i det første af Ørestads bykvarterer, hvor vi har Grønningen. En stor grøn lunge ind i kvarteret og ud til fælleden.

Fremtiden
Hvad fremtiden bringer for Ørestad og Gertrud Birke ved vi ikke, men de to kommer helt sikkert til at krydse deres spor.

"Jeg har bemærket at der er grøn belægning på elevatoren ved DR Byens metro. Det kan jeg nok heller ikke lade være med at blande mig i. Og så er der bierne. Det er vældig spændende at følge biernes liv, og BYBI er tilbage på Grøningen med et nyt projekt denne sommer, hvor man blandt andet kan lære, hvordan bierne 'snakker' sammen. Jeg er meget stolt over at have været med til aty skabe rammerne for biernes liv her midt i byen."

"Jeg vil da også arbejde for at den nye Fælledby kommer med i vores vandafledningssystem og bliver en del af vandlauget. Og så var der jo også beslysningen i Grønningen. Ja, nu skal jeg pase på at det ikke bliver for meget, Men jeg KAN jo ikke lade være."