Tagfarm til ti millioner kan ende uden restaurant og madskole

Det kommer til at koste ti millioner kroner at gøre det kommende P-hus ved Himmelbyen robust og tilgængeligt nok til at etablere tagfarm på taget. Det kan gå ud over planerne om restaurant og madskole.

Et forstærket betontag, et elevator- og trappetårn samt en udvendig trappe er blandt de ekstra tiltag, der skal laves på det kommende parkeringshus ved siden af Himmelbyen og Rema 1000 på Asger Jorns Allé, hvis planerne om en tagfarm på taget skal realiseres. 

Regningen er anslået til cirka 10,2 millioner kroner, og dertil kommer prisen for selve farmen, som der endnu ikke er regnet på. Men hvis kommunen skal bekoste tiltagene, kan kommunal jura spænde ben for planerne om en restaurant og en madskole på taget.

Gråt og grønt
Der var ellers stor jubel, da tagfarmstankerne blev skrevet ind i aftalen om overførselssagen, der blev forhandlet på plads før påske. Der blev ikke sat penge af til projektet, men kommunen forpligtede sig til at gå i dialog med projektgruppen bag tagfarmen og By & Havn, der skal opføre og drifte parkeringshuset.
“Jeg er glad for, at det lykkedes at komme et lille skridt længere. Det er det første projekt af sin art, hvor man tænker en tagfarm ind som en del af projektet helt fra start, så vi får en kombination af det grå og det grønne,” siger Mette Annelie Rasmussen fra Det Radikale Venstre, der sammen med SF tog tagfarmen med til forhandlingsbordet ved overførselssagen.
“Der er selvfølgelig også en masse barrierer i forhold til hvordan man tilrettelægger etableringen og anvendelsen af tagfarmen. Men det er barrierer, vi skal lægge ned i vores samtaler med By & Havn og borgergruppen.”

Jorden skal gødes
Den første barriere er økonomien. Man kan nemlig ikke bare hælde flere ton jord ud på taget af et parkeringshus og gå i gang med at plante. Det kræver et forstærket betontag der, ifølge By & Havns estimater, vil koste seks millioner kroner. 
Adgangen til tagfarmen skal sikres med et elevator- og trappetårn og en udvendig trappe til i alt tre millioner og der skal laves personværn til 1,2 millioner. Den samlede regning lander altså ifølge By & Havn på cirka 10,2 millioner kroner, og det er bare til de indledende øvelser. Hertil kommer omkostningerne til anlæg og indretning af selve tagfarmen i form af  rodfast membran, dyrkningsarealer og bygninger til drivhus, restaurant, madskole.

Kommunalt eller kommercielt
By & Havn er som udgangspunkt klar til at udføre det forberedende arbejde, men fordi en tagfarm ikke øger parkeringshusets værdi for By & Havn, skal pengene komme udefra.

I den forbindelse kunne det være nærliggende at se frem mod kommunens budgetforhandlinger i efteråret, hvor politikerne har mulighed for at sætte penge af til projektet, hvis der er politisk opbakning til det. Men det ville ikke være uden udfordringer. Der er nemlig en række krav, der skal være opfyldt, hvis der skal gives anlægsstøtte. 

Kommunen må eksempelvis ikke støtte erhvervsvirksomheder i relation til tagfarmen. I praksis betyder det blandt andet, at der ikke kan etableres hverken restaurant eller madskole oven på et betontag, som kommunen har betalt for. I så fald vil der nemlig være tale om økonomisk støtte til enkeltvirksomheder. Og det er i strid med kommunalfuldmagten. 

Vandtætte skotter
Det betyder imidlertid ikke, at eventuelle kommunale penge i projektet udelukker enhver tanke om restaurant eller madskole på taget. 

Det er bare afgørende, at der er vandtætte skotter mellem kommunens støtte til tagkonstruktionen og eventuelle kommercielle virksomheders økonomi. Præcis hvordan en sådan en konstruktion kunne se ud, er noget af det, der skal drøftes mellem parterne fremadrettet. Men én mulighed kunne eksempelvis være at bygge restaurant og madskole på en del af taget, der ikke er forstærket for kommunale midler, og dermed holde tingene adskilt. 

"Helt afgørende for os"
I borgergruppen bag Asgers Have krydser man grønne fingre for, at der kan findes en løsning, der giver plads til både restaurant og madskole. 

“Det er helt centrale elementer, forklarer Andreas Petersen,” der udover at være en af initiativtagerne til projektet også sidder i Amager Vest Lokaludvalg.
“De skal både danne rammer for mange af farmens aktiviteter og fungere som samlingspunkt for beboerne i byen. Men de skal også være med til at generere indtjening til den videre drift af farmen.”

Han og resten af gruppen går optimistiske ind i det videre samarbejde med By & Havn og Kommunen, og de har en stribe af borgerinddragende aktiviteter i støbeskeen. 

Værdiskabende tag
Gruppeformand i SF, Klaus Mygind, er indstillet på at tænke kreativt og udfordre de sædvanlige logikker for partnerskaber og ejerformer, for at skabe nogle rammer der muliggør projektet.
“Københavns Kommune kunne finansiere 80 procent af taget, så der kunne opføres erhverv på de resterende 20 procent,” foreslår han.

Men i samme åndedrag stiller Klaus Mygind  også spørgsmålstegn ved By & Havns vurdering af, at en tagfarm ikke er værdiskabende for parkeringshuset eller for By & Havn som selskab.
“Kunne By & Havn investere ti millioner i det forstærkede tag og så efterfølgende udleje det til aktørerne? De siger, at det ikke er værdiskabende for dem som selskab, men et tiltag som konditaget Lüders i Nordhavn har da skabt en værdi, der også smitter af på By & Havn. Vi skal se det som en fælles udviklingsmulighed og både By og Havn og Københavns Kommune har en interesse i at skabe aktivitet i Ørestad.”

Betontag eller ej?
Budgetforhandlingerne i efteråret er den første og eneste chance kommunen har til at afsætte midler til projektet. By & Havn skal nemlig kunne lukke aftalen med entreprenøren om opførelsen af P-huset i første kvartal 2022. 

By & Havn er allerede i fuld sving med at planlægge parkeringshuset, og arbejder med to forskellige udformninger. Én med betontag og én uden. Men betontaget skal altså være endeligt besluttet og finansieret i starten af 2022, når kontrakten på opgaven skal skrives under. 

For tidligt at sige...
Klaus Mygind forventer da også at SF tager tagfarmen med til forhandlingsbordet til budgetforhandlingerne.  For Mette Annelie Rasmussen er det for tidligt at sige, om hun mener at kommunen bør poste penge i projektet. 
"I første omgang skal vi række ud til nogle af de fonde der interesserer sig for begrønning af byen", siger hun.
"Vi skal ud og afsøge mulige partnerskaber. En tagfarm som Østergro klarer jo i høj grad sig selv. Vi skal sørge for, at der er så lidt kommunal styring som muligt. Engagementet er kommet nedefra og vi skal ikke omklamre det med kommunale diskurser og tanker". 

På vej mod Asgers Have - tagfarm i Ørestad 

Kommunen støtter tagfarm, ungdomsklub og idrætsanlæg

Ørestad skal have sin egen tagfarm