Terræn-parkering på Hannemanns Allé seks år endnu
Først i 2025 bliver den midlertidige terrænparkering på Hannmanns Allé sløjfet
• By & Havn har fået dispensation fra lokalplanen til at fortsætte med terrænparkering på blandt andet Hannemanns Allé i seks år endnu, så først efter 2025 vil der være permanente parkeringsanlæg for områdets beboere. Det besluttede Teknik- og Miljøudvalget på et møde tidligere på ugen. Udvalget gav også tilladelse til at By & Havn kan overtage 110 parkeringspladser fra Bella Center på C. F. Møllers Allé, når disse er færdige en gang i år.
Af bilagene til mødet fremgår det yderligere, at det planlagte p-hus øst for Royal Arena forventes opført allerede i 2021.
Terrænparkeringen på Else Alfelts Vej har også fået dispensation til 2024, hvor en parkeringsplint på hjørnet af Else Alfelts Vej og Ejler Billes Allé vil være færdig.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 2750