Prøv kræfter med Mikkel Hansens fantasimål
Aktivitetszonen i forbindelse med håndbold-VM giver masser af mulighed for leg og sjov
• Aktivitetszonen i Royal Arena er hver dag vært for sjove aktiviteter, konkurrencer og forskellige muligheder for at prøve kræfter med håndbolden. Fx kan man selv forsøge at genskabe Mikkel Hansens legendariske frikast mod Rusland til OL i 2008. Dette skud har arrangørerne nemlig genskabt, så du selv kan stille dig op på pletten og prøve at gentage succesen. Besøgende i aktivitetszonen giver hele ti håndboldrelaterede aktiviteter og udfordringer, som de besøgende selv kan tage del i.
På en mini-håndboldbane er der fx Lasertag, Bumperballs og Segway i løbet af dagen og aftenen. Aktivitetszonen kan ifølge arrangørerne ses som et indendørs sportskarneval med udfordringer, præmier, mad og fantastiske oplevelser, hvor det er muligt at udfordre sig selv, ens forældre eller venner i de ti forskellige udfordringer, der eksempelvis tester, hvor hurtigt man kan løbe, hvor højt man kan hoppe, eller hvor præcist man kan skyde.
Sådan så Mikkel Hansen 'muren' foran målet ved VM i 2008
I aktivitetszonen vil der også være dedikeret et stort FoodTruck-område med siddepladser, hvor man som gæst kan forsyne dig med diverse hovedmåltider og desserter.
Det er gratis at besøge aktivitetszonen og kræver ikke billet til håndboldkampene. Aktivitetszonen bliver afholdt i Ørestad Skøjtehal, som er beliggende lige op ad Royal Arena.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 1680