• Redaktionen
  • Ørestad

Bekræftet: Ø Huset får en REMA 1000

rema1000 oe husetREMA 1000 lejer sig ind på 1.200 kvadratmeter i stueetagen i Ø Huset på hjørnet af Ørestads Boulevard og C.F. Møllers Allé. Kan åbne om et år

• REMA 1000 og Skanska har nu indgået en lejeaftale, som beyder at supermarkeds-kæden om et års tid kan åbne en filial i det nye Ø Huset ved Byparken i Ørestad City.

"Der bor efterhånden rigtig mange mennesker i Ørestad, og hele tiden bygges der og flytter nye beboere til. Vi vurderer derfor, at vi får mulighed for at servicere et stort kundepotentiale, og derigennem have mulighed for at nå opnå en tilfredsstillende høj omsætning i forhold til den husleje vi skal betale i de kommende butikslokaler," siger Jan Poulsen, adm. direktør i REMA 1000..

Butikken åbner i begyndelsen af 2018.
"Da byggeriet er kommet godt i gang, har vi dog en lille forhåbning om, at Skanska bliver hurtigere færdig, så vi allerede kan nå at åbne ultimo november 2017, inden julehandelen," siger Jan Poulsen.

Ingen café
Den nye REMA 1000-butik kommer til at ligge i stueetagen i Ø Husets østlige blok ud til Ørestads Boulevard. Tidligere har det været på tale at stueetagen også skulle rumme en café, men det bliver der ikke noget af. Udover REMA 1000 vil stueetagen bestå af  lejligheder og et beboerlokale, oplyser byggefirmaet Skanska.

Ø Huset  får i alt 300 lejligheder fordelt på fire boligblokke, som er centreret omkring en grøn "Ø" med græsarealer og beplantning. Alle lejligheder har altaner mod syd eller vest. Facaderne mod C.F. Møllers Alle og Ørestads Boulevard fremstår med fremskudte karnapper. Etagerne varierer fra 8 til 12 etager.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 7811

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk