Team Ørestad i reserve

Kastrup-Magleby Badmintonklub har dannet et elitehold sammen med Hvidovre Badmintonklub. Det nye hold er efter en navnekonkurrence blevet døbt BS København. Men de to klubber har for en sikkerheds skyld fået registreret et reservenavn: Team Ørestad

BS København er en forkortelse for Badminton-Sammenslutningen København. De to klubber ville egentlig helst have kaldt det nye hold for Team København, men det navn er registreret som varemærke af en håndboldklub. Navnekonkurrencen fadt sted i samarbejde med Politiken.dk, men ingen af læserne havde foreslået BS København. Derfor blev der trukket lod blandt de deltagere, som var tættest på det navn, som de to klubber endte med at vælge. Vinderen blev en ni-årig dreng fra København som havde foreslået BC København og BK København.

Kastrup-Magleby er en af landets bedste badmintonklubber. Klubben har netop vundet DM-semifinale mod Vendsyssel i Amagerhallen, og skal nu i finalen møde enten Team Vestsjælland eller Greve.
Men hvad har alt dette med Ørestad og nabo-områder at gøre? Jo, belært af erfaringen med navnet Team København har klubberne registreret to yderligere navne - Team Ørestad og Team Hovedstaden. For at være sikrede i en fremtid, hvor en navneforandring kan komme på tale.

idræt

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2018

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk