Copenhagen Falcons hylder ishockey
Søndag 12. september 2021 fejrer Copenhagen Falcons Ishockeyens Dag.
Ishockeyens Dag fejres med besøg af en masse glade børn fra lokalområdet. Det er nemlig en dag, hvor børn i alderen 0-9 år kan komme og prøve ishockey i Ørestad Skøjtehal, og hvor der er sørget for låneudstyr til alle deltagere.
På Ishockeyens Dag har Copenhagen Falcons aktiveret op mod 20 frivillige, da det er vigtigt for klubben at give de deltagende børn en god oplevelse og modtagelse. De frivillige har mange forskellige opgaver. Nogle opgaver består i planlægningen før Ishockeyens Dag, mens andre opgaver er på selve dagen eller i dagene efter. Ikke desto mindre er der lagt mange kræfter i at vise ishockeyen frem, som ikke på samme måde kommer frem i bybilledet, som andre idrætsgrene gør.
Sara-Lisa Wallskog, som er formand i Copenhagen Falcons, fortæller blandt andet om sammenholdet i klubben. Både det hun selv oplever med de andre frivillige, og det hun ser børnene på opleve: "Det er fantastisk at se spillerne. De kommer for at have det sjovt og spille ishockey, men som formand kan jeg også se alt det andet, de får ud af det: Kammerater, fællesskab, rollemodeller og noget at gå op i. Det gør mig glad som formand og forælder. Det ønsker man da også, at andre skal opleve, og derfor afholder vi Ishockeyens Dag, som er en dag, hvor man kan komme, som man er, og med det, man har," siger Sara-Lisa Wallskog.
Ishockeyens Dag begynder kl 11:00, hvor børnene får hjælp med udstyr og kan gå på is. Her er der flere voksne, som hjælper til, så at de føler sig trygge. Bagefter er der lidt lækkert til ganen til deltagerne.
Hvis man ikke har mulighed for at deltage i weekendens Ishockeyens Dag, er der stadig mulighed for at komme og prøve ishockey alle lørdage kl 09:30 i klubben Copenhagen Falcons, som holder til Ørestad Skøjtehal.
ørestad skøjtehal, ishockey, copenhagen falcons, ishockeyens dag
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 3858