Kom maj – du søde milde...

Efter en kold april – den koldeste i mange år, er det alligevel næsten blevet maj, og optimister som mig selv har på trods af kulden alligevel sat kartofler og sået lidt i køkkenhaven.

Og selv om man synes at foråret og forårstegnene er som de plejer at være så går det lige pludselig op for én at der sker forandringer – der er f.eks. fugle som ikke er hvor de plejer at være, og andre som er et nyt sted. I år har jeg f.eks. set viberne et andet sted end de plejer at være og tættere på min baghave.

Og så har jeg slet ikke set den grønbenede rørhøne, som jeg ellers har fulgt de sidste par år om foråret. Den savner jeg.

Der er også kommet et sjovt islæt til de normale ænder i kanalerne. Jeg tog også sidste forår et par billeder af nogle sjove ænder som havde farver, og tegninger jeg ikke kendte. I år er de her igen, eller nogen som ligner dem. Når jeg har spurgt en fagmand, så har jeg fået et noget hånligt svar:
“Det er park-ænder - en krydsning mellem en alm hvid tam-and og en grå-and”. Men smukke er de, synes jeg.

 

Jeg har også set at svanen har indtaget den gode redeplads, hvor jeg sidste år så en blishøne og en lappedykker slås om pladsen. Lappedykkeren har bygget rede lige ved siden af, og så ligger de begge og hygger sig i skyggen af et af de store byggeprojekter. Svanen har lagt æg, så den ligger stille i øjeblikket, selv om der er meget larm lige bagved. Blishønsene har derimod en duel i gang lidt derfra – de starter tre stykker, som ligger front mod hinanden og puster sig vældig op, lige pludselig går de til angreb, og en fjerde blander sig. De fortsætter med at puste sig op, gøre udfald mod hinanden – og ingen ved hvad udfaldet bliver.

I dag på min cykeltur plukkede jeg en buket hulkravet kodriver, det er en blomst jeg husker godt fra min barndom, da plukkede vi dem og lavede te af blomsterne (det er et gammel husråd mod bl.a. stress, og virker beroligende). Og så gravede vi også nogle planter op, og tog dem med hjem og plantede i haven sammen med den almindelige lysegule aurikel.

Nede ved kanalen er den smukke engkabbeleje også sprunget ud, og står fint sammen med nogle star, det kan ikke gøres smukkere. Mælkebøtterne er også sprunget ud, i det hele taget synes jeg altid er er mange gule blomster her i forårstiden, det er som små gule sole der skinner.

Forleden morgen, efter en blæsende nat, var min bøgehæk pludselig helt bar, og der lå bunker af visne blade alle vegne, samtidig var der små lysegrønne blade på hækken, så alt er som det skal være.

I Store Bededags-weekenden har jeg været en tur til Vesterhavet – et af mine absolutte yndlingssteder, der får jeg anderledes naturoplevelser. Men jeg har også glædet mig til at komme hjem igen, og gå en tur på Fælleden, der sker så meget lige nu, og alt er friskt og lysegrønt.