• Af Mia Nyegaard (RV) m.fl.
  • Debat

Hovedstadens velfærd undergraves

mia nygaardRegeringen vil flytte 1.300 studiepladser væk fra Københavns velfærdsuddannelser under en parole om, at man nationalt ønsker at styrke uddannelserne over en bred kam. Hykleriet er til at få øje på. 

 

 

Vi mangler nemlig mennesker med en baggrund i velfærdsuddannelserne, og derfor bør studiepladserne bevares i hovedstadsområdet – Vi har jo netop også behovet her og det behov bliver ikke mindre. 

Helt konkret har Københavns Kommune ikke-læreruddannede i 26 % af vores lærerstillinger og kun 54,5 % uddannede pædagoger i vores dagtilbud. 

Vi foreslår derfor, at staten gør kagen større i stedet for at skære et stykke af hovedstaden. 

Men vi ønsker ikke bare flere velfærdsuddannelser, vi ønsker også, at man ser nærmere på rekrutteringen til Københavns Kommunes velfærdsstillinger såsom sygeplejerske, pædagoger, lærer og socialrådgiver. Rekrutteringsproblemet er også et lokalt ansvar, og derfor vil vi tage sagen op på næstkommende møde i borgerrepræsentationen.

Det hjælper os imidlertid ikke, at regeringen vil give os endnu færre studiepladser. 

Vi har brug for en regering med hjertet tættere på København. En regering, der ikke smider hovedstaden og vores velfærdssystem under bussen. Deres udspil handler måske om stærkere lokalsamfund, det har vi imidlertid fortsat til gode at se for københavnernes vedkommende.

Skrevet af Af Socialborgmester Mia Nyegaard (RV), gruppeformand Christopher Røhl Andersen (RV) og Jes Vissing Tiedemann, ordfører for Børne- og Ungdomsudvalget (RV).

kommunalvalg, mia nygaard, uddannelse, jess vissing tiedemann, christopher røhl andersen

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3357

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk