• Niels Bjerrum (S), medlem af BR
  • Debat

Flere og bedre idrætsfaciliteter til vores klubber

niels e bjerrumKøbenhavn er under konstant udvikling og vi bliver hele tiden flere borgere.  Derfor bygges der boliger som aldrig før. Det giver også anledning til at se på mængden og kvaliteten af de idrætsfaciliteter, der er i området.

Flere af idrætsforeningerne på Amager oplever i disse dage stor vækst i antallet af medlemmer, hvilket selvfølgelig er en super positiv ting, men det sætter desværre de eksisterende faciliteter under pres. Faciliteterne er nedslidte og outdatede. 

Jeg mener, at københavnerne fortjener ordentlige og tidssvarende faciliteter og er derfor glad for, at der nu er afsat midler til at opgradere faciliteterne i Kløvermarken, Sundby boldklub samt Sundby idrætsanlæg, som også vil komme den professionelle fodbold i Fremad Amager Elite til gode. Desuden er der afsat over 2,1 mio. kr. til et helt nyt fodboldanlæg med klub- og omklædningsfaciliteter i Ørestad Syd.

Der bor i dag omkring 21.000 mennesker i Ørestad. Det tal forventes at stige til ca. 35.000 mennesker over de næste 9 år, hvilket betyder, at der vil være et stort og voksende behov for særligt fodboldbaner i bydelen. Et fodboldcentrum ved Amager Vest Metrostation vil opfylde ønsket fra Ørestad IF’s og andre nærlæggende klubber om en 11-mands bane, og give klubben mulighed for at udvikle sig og optage flere medlemmer. Dermed kan klubben tilbyde aktiviteter til de kommende borgere i Ørestad Syd.

idræt, niels bjerrum

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1358

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk