• Klaus Mygind (SF), medlem af BR
  • Debat

SF ønsker en åben og grundig debat om skolestrukturen i Ørestad, inden der tages beslutning

klaus mygindDet er meget vigtigt, at skolestrukturen i Ørestaden debatteres grundigt inden den fastlægges

I SF er vi ikke afklaret med, hvad der er den bedste løsning, men vi har et meget stort ønske om, at folkeskolerne i Ørestad i fremtiden samarbejder tæt om undervisningen i folkeskolens ældste klasser, så der kommer et bredt og varieret undervisningstilbud til eleverne. Jeg synes, at det er vigtigt, at der bliver mulighed for forskellige faglige linjer, som eleverne i 7.- 9. klasse kan vælge mellem. Der skal kunne opbygges samarbejde med Ørestads virksomheder. Der skal arbejdes med nye måder at inddrage eleverne i beslutninger om og tilrettelæggelsen af deres skolegang. Der skal skabes en bredde fagligt, så eleverne f.eks. kan vælge mere end to fremmedsprog. Folkeskolerne i Ørestad vil samlet have 10 klasser på hver årgang og det giver store muligheder, som skal bruges.

Hvordan det skal ske er åbent. Der kan skabes en fælles overbygningsskole, men der kan også laves tre skoler med tre forskellige profiler i 7.-9. klasse, som komplimenterer hinanden og som samarbejder tæt om 7.-9. klasse. Der findes sikkert helt andre muligheder også.

Jeg ser frem til en debat og takker for de breve, jeg allerede har fået fra engagerede forældre i Ørestad.

skole, skoledistrikt, ørestad skole

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2720

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk