• Jens-Kristian Lütken (V), medlem af BR
  • Debat

Alle børn skal kunne dyrke sport

jens kristian luetken

• København har langt færre fodboldbaner, haller og svømmehaller pr. indbygger end resten af landet. Samtidig vokser København som ingen anden by i Danmark. For Venstre er det vigtigt, at vi i forbindelse med at København vokser prioriterer idrætsfaciliteter. Det gælder især i de nye byområder som f.eks. Ørestad

Det er brandærgerligt, at mange børn ikke har mulighed for at gå til fodbold eller svømning, fordi der er mangel på fodboldbaner og svømmehaller. Det skal vi gøre noget ved.
Heldigvis er der planlagt en svømmehal her i Ørestad, og det er et skridt i den rigtige retning.

Vi kan dog gøre meget mere for at blive en kommune, hvor alle børn og unge har mulighed for at gå til sport. Der skal investeres i nye idrætsanlæg, men samtidig skal skolernes fodboldbaner i langt højere grad åbnes op for idrætsforeningerne.

Vi skal derfor både have flere idrætsanlæg og de eksisterende skal bruges langt mere end i dag.

idræt

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2826

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk