• Nishandan Ganesalingam (K), 1. suppleant til BR
  • Debat

Borgerligt sammenhold om billigere parkering

nishandan ganesalingamEfter et veloverstået kommunalvalg er det tid til at sætte handling bag de mange valgløfter, der blev givet undervejs. Alle borgerlige partier uden undtagelse har slået hårdt på at arbejde for billigere parkering i Ørestad. Og løfter forpligter

Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at opnå resultater i forhold til billigere parkering i Ørestad, så skal vi først og fremmest stå sammen og finde fælles fodslag internt i den borgerlige lejr blandt K, LA og V. For en ting er i hvert fald sikkert: Hvis vi ikke arbejder sammen i blå blok,

så opnår vi intet på det her punkt.

Derfor vil jeg i den kommende tid kontakte LA, V og folkene bag Facebook-gruppen ”Billigere parkering i Ørestad” til en dialog om en fælles plan for billigere parkering i Ørestad. Fra Konservativ side kan jeg sige, at vi er åbne over for alle løsningsforslag, der fører til billigere parkering i Ørestad.

Fokus skal selvfølgelig være på de løsningsmuligheder og kompromiser, der realistisk set kan gennemføres sammen med det store røde flertal på Rådhuset. En valgkamp er overstået, og en ny valgperiode står for døren. Nu skal vi være konstruktive borgerlige stemmer, der arbejder for resultater.

parkering

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3781

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk