Mediecamp på gymnasiet

gymnasium mediecamp annika15 skoleelever fra 8. og 9. klasse har i sommerferien været på Mediecamp i Ørestad Gymnasiums Medieby.

Eleverne, der der kom fra forskellige dele af København, brugte 5 dage på mediecampen. På campens første dage prøvede eleverne kræfter med at lave fiktionsfilm, som de skrev manus til, filmede og redigerede. Senere på ugen lærte de journalistiske tricks og producerede et live-streamet talkshow.

"Vi lavede mediecampen, fordi vi gerne vil give lokale unge muligheden for at lave film. Fordi det er sjovt og lærerigt på samme tid. Og så fordi vi kan – vi har udstyret, de rette personer og lokalerne til det," fortæller Rektor, Mads Lyngby Skrubbeltrang.

Mediefagslærer på Ørestad Gymnasium, Morten Skourup, kalder campen for en medielegeplads.
"Vi holder os fra lange foredrag og kører i stedet learning by doing," siger Morten, som underviste på campen sammen med de to nybagte studenter Mikkel og Bryce, der også er mediefagsentutiaster. 

Dicte fra 8. klasse meldte sig til campen, fordi hun længe har været interesseret i journalistik og i at filme. Derfor ville hun bl.a. gerne lære at redigere video.
"Det har været ret interessant at prøve noget helt andet end at gå i almindelig skole. Så om morgenen glædede jeg mig faktisk til at komme hen på campen,” fortæller Dicte.

"Det var virkelig sjovt at filme vores kortfilm. Vi filmede i Ørestad og brugte store kameraer på stativ og professionelle mikrofoner,” fortæller Annika fra 8. klasse. 

Ørestad Gymnasium tilbyder som et af få gymnasier Mediefag på A-niveau.

ørestad gymnasium

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3120

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk