Vi tager temperaturen på handelslivet:

camilla damgaard walk in L10Klar til genåbning? Nervøs for om kunderne kommer tilbage? Forvirret over coronareglerne? Vi har været rundt til nogle af Ørestads handelsdrivende kort før påske:

HOS WALK-IN TØJBUTIK I 8TALLET har indehaver Camilla Damgård takket været sine trofaste, lokale kunder kunnet klare sig gennem Corona-året. Hun glæder sig til at have kunder inde i butikken igen, og har planer om en lille champagnebar på pladsen foran butikken når det bliver varmere.
"Det er meget tilfredsstillende at opleve, at det faktisk godt kan lade sig gøre at få sin egen lille butik til at løbe rundt her i Ørestad Syd. Jeg håber at vi bliver flere butikker herude, og vi som er her, er gode til at hjælpe hinanden," siger Camilla.

timo 8tallet mar 2021CAFÉ 8TALLET OPGRADERER designmæssigt under nedlukningen. 
"8Tallet er grundlæggende det samme sted som inden vi lukkede ned. Men lidt nyt sker der da. Jeg har i rigtig mange år gerne ville åbne kl. 8 om morgenen, og fra i hvert fald 6. maj bliver det altså en mulighed, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. At indtage sin morgenmad på den terrasse mens fælleden vågner, er balsam for sjælen – det ved jeg, for jeg gør det så tit som det er muligt," siger Timo Hoffman, indehaver af Café 8Tallet.
"Cocktails og DJ ligger også på tegnebrættet, men nu skal mine naboer ikke blive nervøse, for det er ikke en natklub, jeg drømmer om, jeg kunne bare godt tænke mig at der var et sted hvor alle de vokse mennesker der bor i Ørestad, kunne mødes og hygge sig lidt".
Café 8Tallet åbner for take away fra 1. april. I påsken er der åbent kl. 11-19. 
"Der har været rigtig mange forbi, mens vi har gået og renoveret. Folk i Ørestad vil gerne at Ørestad skal blive den levende bydel, vi alle sammen ønsker". Og ved også godt hvad det kræver."

nikki jacob nyboligNYBOLIG ØRESTAD HAR HAFT TRAVLT i hele corona-året, og ser frem til et lige så travlt forår. Mange boligejere har drømt nye boligdrømme under hjemmearbejdet, og det giver både købere og sælgere i butikken. "Hvor vi normalt har måske 15 fremvisninger af en bolig, så har vi nu kun omkring 5, før boligen er solgt," fortæller indehaver Nikki Peters, som her ses (bagerst) sammen med sin partner Jacob Nilausen.

mette bugge cobracph mar 2021 0214COBRACPH HAR HAFT ÅBENT FOR TAKE AWAY i hele corona-perioden, og desuden arrangeret Vaffel-tirsdage, Onsdags-gåture og meget mere. Indehaver Mette Bugge havde meget travlt, da vi kom forbi: "Men vi klarer os, og glæder os meget til at kunne åbne normalt igen," siger Mette Bugge. 

hanne traktoerstedet 68TRAKTØRSTEDET PÅ NATURCENTER AMAGER ved endnu ikke hvordan de skal håndtere genåbningen - og hvornår:
"Vi glæder os, men er også forvirrede i forhold til antal og fremgangsmåde mht. coronapas. Vi har solgt 'ta-det-med' ud af vores køkkenvindue fredag til søndag siden januar, og det har været godt besøgt - så måske vi tænker mere af det ind i de videre planer. Samtidig savner vores gæster savner at komme ind og sidde i varmen og nyde udsigten og få mad fra en rigtig tallerken. Men de er også virkelig støttende i deres kommentarer," siger restauratør Hanne Barild (t.h).

kata holst beyoutifulFRISØR BEYOUTIFUL CPH FÅR TRAVLT: Jeg er fuldt booket de første 4 uger - snart 5 uger. Så ja mine kunder vil rigtig gerne støtte mig og min lille salon," siger Katja Holst.

det lille desserthus 1DET LILLE DESSERTHUS ÅBNER PÅ LØRDAG på Ørestads Boulevard 102c - lige overfor Ørestad Station. Her sælges slik, desserter og andre søde sager. Bl.a. Moo-Moo is. 
Butikken holder åbent lørdag kl. 12-20. Der vil være gratis pandekager for børn under 12 år kl. 12-14.
"Der kommer til at være smagsprøver på franske crossanter, og vi kommer til at have et væld af diverse lækre desserter. Og så kan man få god kaffe hos os," siger en af indehaverne, Salam.

 

aleksandra roots orang utanROOTS CAFÈ I ØRESTAD Syd har begrænsede pladser udendørs og p.t. ikke planer om at åbne for udendørsservering 21. april: "Vi afventer flere retningslinjer omkring hvordan coronapasset vil fungere i praksis og hvilke ressourcer det kræver fra os, for eksempelvis at skelne mellem take-away og gæster til servering," siger Alexandra Kacser.
"Jeg synes vi har fået god lokal støtte under hele nedlukningen, både i sidste år og i år, og kunderne var meget glade da vi 1. marts åbne igen for take-away., med bl. a. integreret bestillingssystem".

 

 

orestad minimarked L1020221

cafe 8tallet, butikker, timo hoffman, traktørstedet, roots cafe, restaurant, walk-in, camilla damgaard, hanne barild, nybolig, beyoutiful, katja holst

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1395

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk