Eksperter til debat om Fremtidens By

ØICC afholdt 5. december årsafslutning for alle ØICCs faglige netværk hos Sweco i Ørestad City. Mødet startede med en paneldebat om 'Fremtidens By'.
Deltagerne i panelet var Anne Skovbro (By & Havn), Curt Liliegreen (Boligøkonomisk Videncenter), Søren Brøndum (Rambøll) og Mikkel Westfall (Årstiderne Arkitekter).

 Innovationsnetværket Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) brugte sin årsafslutning for alle ØICCs faglige netværk 5. december til at sætte fokus på fremtidens by og bæredygtigt byggeri.

Mange af byggerierne i Ørestad har fokus på bæredygtighed. Allerede for 15 år siden blev bygningerne langt mere energieffektive end tidligere byggeri. I nyere tid har bydelen fået projekter som Ressourcerækkerne som anvender genbrugte byggematerialer. Den kommende UN 17 Village skal være verdens mest bæredygtige byggeri, og Henning Larsen Architects vinderprojekt for Vejlands Kvarter skal bygges i træ.

Der lægges flere lag på
ØICC's årsmøde 2019 satte fremtidens bæredygtige byggeri - og hvordan vi bor i 2050 - på dagsordenen i en paneldebat i 'folkemødestil', hvor adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro lagde ud med at referere til en helt ny undersøgelse, der har målt bæredygtighed i både Nordhavn og Ørestad.
“Det vi kan se allerede nu er at Ørestad er på et langt stærkere niveau bæredygtighedsmæssigt end den byudvikling, der skete i 70erne og 80erne med meget parcelhusbyggeri og på et langt lavere niveau, når vi ser på CO2 udslip - og Nordhavn når endda til et endnu højere bæredygtighedsniveau end Ørestad. Det interessante er at vi har lært fra Ørestad til Nordhavn. Der er simpelthen lagt flere lag på. Det startede med energieffektive boliger og gode kollektive transportmuligheder med metroen. I dag kan man tilføje ressourceeffektivitet, genbrug og smartere energiforsyning”.

Intelligent by
Søren Brøndum, Executive Director for Byg i Rambøll, påtog sig at beskrive en dansk by anno 2050.
““I 2050 hænger byen sammen på en intelligent måde med bygninger, transport og forsyningsnettet. Bygninger vil kunne indgå i energinettet på en hel anden måde end i dag og vil i princippet kunne levere energi ud i nettet på de tider af døgnet, hvor der f.eks. er overskudsvarme. Ligeledes kan der lagres varme/køling nede i jorden under bygningen til hhv. koldere og varmere tider. På grund af de gældende regler kan dette ikke lade sig gøre i dag, men det er noget, vi arbejder på. Vi kommer også til at transportere os rundt på tidspunkter, hvor det giver mening, hvor der er plads på vejene - måske i førerløse biler,” sagde han.

Social bæredygtighed
Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter spillede bolden op ad en lidt anden bane ved at gøre opmærksom på behovet for social bæredygtighed.
“Det svære er den sociale bæredygtighed, og i 2050 vil det være afgørende i vores byer, at de er kulturelt mangfoldige, og har en blandet indkomstfordeling. Væk er den tid, hvor man havde ejerboliger for sig selv og 'segregering' i forhold til lejeboliger og andelsboliger. Når ejerforholdene skifter, vil vi også kunne se samarbejdskonsortier på tværs af den almene, private og offentlige sektor. Ejerskaberne i de eksisterende boliger vil også ændre sig, i takt med de forskellige bykavereter skal udvikles og skifte karakter, og der bliver brug for ny finansiering. Alt dette kræver en højere grad af liberalisering af boligsektoren, end det vi har set de seneste år. Aktørerne skal have lov til at lave aftaler og indbyrdes handler, og indgå i partnerskaber med det offentlige."
"For fremtidens byer er ikke planlagt af én genial arkitekt. Den enkelte borger forlanger at få medindflydelse i en interaktiv proces der dynamisk kan forandre sig og på den måde løbende tilpasser sig et samfund i forandring.”

Tempoet er skræmmende
Mikkel Westfall, arkitekt og kreativ direktør i Årstiderne Arkitekter (part of Sweco), var også optaget af den sociale bæredygtighed og udtrykte bekymring for hastigheden i byudviklingen i disse år.
En hastighed som kan skabe 'ringe' af byområder, hvor de fattigste bor i de ydre ringe, imens de rigeste bor i de inderste.
“Jeg synes, at tempoet, som vi ser tingene ske i, er meget skræmmende. Men klimaudfordringen kommer til at ændre meget for os alle sammen, både i den måde vi lever på og agerer på, og den måde vi bor på. Den vigtigste vinkel på det her er, hvordan vi indretter vores samfund."
I forhold til byggeri og arkitektur mendede Mikkel Westfall om, at byggeri i sin natur aldrig kan være bæredygtigt. Det vil nok altid være meget ressourcekrævende.
"Men man kan tilstræbe at bygge mere bæredygtigt, men i den ideelle verden skal vi stoppe med at producere så meget nyt.
Det rigtige udgangspunkt må være at bruge den by, vi allerede har. Grundlaget for Fremtidens bæredygtige by er ikke de materialer, der anvendes til opførelsen, men de sociale fællesskaber i byggerierne, som giver mulighed for bofællesskab og deleøkonomi. Det er blandt andet de tanker, som ligger UN17 Village i Ørestad Syd,” sagde han.

Break Out sessions
Efter paneldebatten gik deltagerne ud i tre forskellige 'break-out sessions', hvor man kunne nørde igennem med tre eksterne oplægsholdere ind, som kiggede på den bæredygtige by gennem teknologen, humanisten og innovatørens briller.
Her fortalte f.eks. projektmamager Peter Munkholm fra AM Hub eksempler på, hvordan udviklingen inden for 3D-print vil ændre byggeriet og materialeanvendelsen.
I flyindustrien kan kan mange elementer halveres i vægt ved at bruge computere til at undersøge delenes belastningsevne og ved at designe ud fra mere bæredygtige krav. En anden teknologi, som vi alle vil kende til i 2050, er er blockchain-teknologien, som vil blive meget udbredt på områder som identifikation, sikre elektroniske afstemninger og sikre valutahandler.
Mark Vacher, lektor på Saxo-instituttet, Københavns Universitet talte om den afgørende kobling fra menneskesyn til byudvikling.
Og Andreas Gjede, Direktør for Copenhagen School of Entrepreneurship, CBS, talte om innovation og talentudvikling på fremtidens arbejdsmarked og i fremtidens Ørestad.
Dagen sluttede på festlig vis med julegodter, vin og 'Den store ØICC Quiz'.

ØICC Medlemsprofil: Matthias Birk

Transporten er grøn i Ørestad - og den kan være endnu grønnere

Verdensmålene skal ind i forretningen