Verdensmålene skal ind i forretningen

ØICC afholdt 23. maj konferencen 'Verdensmålene ind i forretningen' hvor førende eksperter kom med konkrete bud på, hvordan virksomheder finder nye forretningsmuligheder i en bæredygtig cikulær økonomi.

I gamle dage - for kun godt ti år siden - var affald noget, som man betalte andre for at komme af med i en fart. Men i dag arbejder de fleste virksomheder hen imod en økonomi, hvor affald er en ressource, som kan give anledning til nye forretningsmål.
I den cirkulære økonomi genanvendes så meget som muligt for at spare på indkøb af nye ressourcer. Og samtidig begrænses virksomhedens klimaaftryk og bæredygtigheden styrkes.
Netop cirkulær økonomi, genanvendelse og bæredygtighed var temaerne på den konference Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) holdt i sidste uge med titlen 'Verdensmålene i forretningen'. ØICC har netop valgt FN’s 17 Verdensmål som et af de centrale temaer, som foreningen vil arbejde med, og konferencen var et af de første større initiativer.
Adm. dir. i ØICC, Carolina Benjaminsen, bød velkommen og pegede på, at bæredygtighed kan være en udfordring for virksomheder i deres forretning, men at der findes gode eksempler og ikke mindst masser af muligheder, hvis man finder sammen i innovative partnerskaber og forstår at lave solide forretningsmodeller.

Bestyrelsesformand for Carlsberg Flemming Besenbacher ønskede staten engagerede sig mere i den cirkulære økonomi

Staten må gå forrest
Første indlægsholder var Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet. Han har været i spidsen for en arbejdsgruppe, der i 2017 kom med 27 anbefalinger til, hvordan cirkulær økonomi kunne skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Ingen af anbefalinger er dog blevet fulgt, og Flemming Besenbacher pegede på Finansministeriet som den helt store stopklods for innovativ, bæredygtig udvikling. til forskel fra tidligere, hvor staten gik forrest i støtte og opbygning af vindmølleindustrien.
"Det kostede en formue dengang, men i dag genererer sektoren eksportindtægter på 40 milliarder kroner," sagde han.

Søg partnerskaber
Flemming Besenbacher fortalte også, hvordan Carlsberg har skarpt fokus på miljøet og sat ambitiøse mål for både vandforbrug og energiforbrug, når det gælder fremstilling af øl. Flere af de fastsatte mål har Carlsberg allerede nået før den planlagte deadline.
"Vi skal skære ned, genanvende, og ikke mindst gentænke," gentog Flemming Besenbacher flere gange i sin opfordring til at tænke forretningen cirkulært, så der ikke kommer affaldsprodukter ud af forbruget.
"Når man ser på FN’s 17 klimamål, så er det ét der er vigtigere end alle de andre, og det er mål nummer 17 om partnerskaber. Ingen virksomhed kan gøre det her alene. Ingen statsleder eller regering kan gøre det her alene. Det kræver partnerskaber mellem virksomheder, forskningsmiljøerne, ngo’er og selvfølgelig også det offentlige, der bør fjerne al den regulering, der forhindrer fremskridt. De lande, der gør det her, de bliver forerunners, og får et kæmpe eksportpotentiale," understregede han.
Han pegede blandt andet på en plastikgenbrugsfabrik i Lemvig i Nordjylland, der har udviklet en metode til at omdanne fiskernes garn til plastikgranulat, der kan genbruges i for eksempel støbning af nye plastikmøbler.
Det havde dog ikke været helt problemfrit for virksomheden af få forretning ud af de gamle net, og ifølge Flemming Besenbacher var en del af problemet, at affaldshåndteringen i Danmark er placeret hos kommunerne, hvilket betyder, at der er 98 forskellige måder at håndtere affald på.
"Vi skal have en national affaldsstrategi, som man har det i Holland. Det giver mulighed for forretningsmæssig genanvendelse af meget mere end bare plastik," sagde han.

Stine Kirstein Junge fra FN's privatsektorprogram fortale om FN's muligheder for at støtte bæredygtigt salg

FN hjælper med bæredygtig forretningsudvikling
Ud over at opstille de 17 verdensmål har FN også lavet et rammeprogram, der kan hjælpe virksomheder med at udforske deres muligheder for at udvikle produkter eller markeder, der er i overensstemmelse med et eller flere af verdensmålene.
Privatsektoransvarlig i FN’s udviklingsprogram UNDP’s nordiske kontor Stine Kirstein Junge fortalte, hvordan FN i deres SDG Accelerator-program er i stand til at hjælpe virksomheder med netop nye forretningsmuligheder baseret på FN’s 17 verdensmål.
"Private virksomheder står for 90 procent af alle job i verdens udviklingslande, så hvis den private sektor kan komme til at operere på en bæredygtig, inkluderende og cirkulær måde, så er vi nået ret langt, i forhold til at nå verdensmålene," sagde hun.
En række danske virksomheder har allerede været en del af programmet - også plastikfabrikken fra Lemvig.
"Da vi lavede programmet, troede vi, at vi skulle ud og hjælpe virksomhederne med at få idéer, men de har masser af idéer på hylderne allerede. De virksomheder, vi har haft i vores program, har haft mellem to og sytten idéer på hylden, så vi skulle bare finde dem, som gav størst udbytte i forhold til bæredygtighed, innovationshøjde og potentiale for et økonomisk afkast. Det er en forudsætning i programmet, at løsningen har et økonomisk afkast, for er der ikke et økonomisk afkast, kan man ikke få indtægterne hjem eller skalere løsningen og sætte det bæredygtige aftryk, som vi mener er vigtigt," uddybede hun.
I programmet hjælper FN med eksperter og konsulenter, der er eksperter inden for de områder, som løsningerne retter sig imod og får arbejdet ideerne igennem, så virksomhederne ud fra en handlingsplan selv kan arbejde videre.

 

Bæredygtighedsdirektør i Chr. Hansen Annemarie Meisling fortalte, hvor Chr. Hansen var blevet verdens mest bæredygtige virksomhed.

Verdens mest bæredygtige virksomhed er dansk
En virksomhed, der har haft fuldt fokus på FN’s verdensmål, er bakterieleverandøren Chr. Hansen A/S, der er gået målrettet efter at blive verdens mest bæredygtige virksomhed.
Det er de netop udnævnt til af bæredygtighedsmagasinet Corporate Knight’s, der har vurderet nogle af verdens største virksomheder evne til at leve op til FN’s Verdensmål set i forhold til forretningen.
"Hvordan man bliver verdens mest bæredygtige virksomhed? Ja, først og fremmest sætter man sig en klar målsætning, så efterlever man den i hele forretningen, og så måler man det. Og det sidste er måske det vigtigste. For hvordan måler man bæredygtighed? Corporate Knight gør det efter omsætningen, så vi har været ekstremt dygtige til at måle på, hvor stor en del af vores omsætning, der bidrager til bæredygtig udvikling," fortalte bæredygtighedsdirektør i Chr. Hansen A/S, Annemarie Meisling. Hun er også med i ØICC’s Advisory Board for bæredygtig byudvikling.

Gode bakterier
Chr. Hansens prdukter er bl.a. såkaldte ‘gode bakterier’, der tilsættes f.eks. ost og yoghurt. Omkring en milliard mennesker indtager hver dag produkter, der er baseret på bakterier fra virksomheden.
“Vi kiggede på alle verdensmålene og undersøgte, hvilke af målene der ligger meget tæt på vores forretning, hvor vi kan gøre den største forskel. Det blev mål 2, 3 og 12 (stop sult, sundhed og trivsel, samt ansvarligt forbrug og produktion, red). Vi kan også levere på mange af de andre mål, men, vi tror, det er vigtigt at fokusere," uddybede hun.
En ekstern konsulentvirsksomhed har gået hele Chr. Hansens produktkatalog igennem og placeret hvert enkelt produkt i forhold, hvordan produkterne bidrager til bæredygtig udvikling.
Resultatet blev, at Chr. Hansen kunne relatere 82 procent af deres omsætning til bæredygtighed.
"For os betyder anerkendelsen, at bæredygtigheden kan indgå i dialogen med vores samarbejdspartnere, og så kan vi bruge prisen til at tænke i helt nye baner,"sagde hun.

Bæredygtighedsdirektør Louise Koch fra Dell fortalte om Dell's engagement i ordentlige arbejdsforhold hos leverandører og underleverandører.

Genbrug plast inden det kommer ud i havet
En af de virksomheder i Ørestad, der arbejder rigtig meget med bæredygtighed er Dell Computers, hvor Louise Koch er bæredygtighedsdirektør. Hun fortalte hvordan Dell sørger for genbrug af materialer fra udtjente computere og servere, og hvordan Dell har et helt indsamlingsprogram, hvor det er lykkedes at genanvende 45.000 tons materilaer fra udtjente produkter i nye produkter. Programmet har også sørget for at 900.000 tons elektronikaffald er reddet fra lossepladsen og fået nyt liv i andre produkter.
Dell har også stort fokus på plast i havet. Frem for at sejle rundt og samle plastik ind, så støtter Dell projekter, der sørger for at plastik aldrig når ud i havene. Det viser sig nemlig, at langt den største del af plastikken i havene kommer fra de ti største floder i Asien.
Louise Koch medbragte emballagen til en Dell Computer, lavet delvist af plastik fra havene.

Sociale verdensmål
Verdensmålene er ikke kun affald og energi. Louise Koch fortalte hvad Dell gør for, at de mineraler, der anvendes i moderne teknologi, udvindes forsvarligt, og hvad Dell gør for at sikre medarbejderne ordentlige forhold. Også medarbejderne hos de mange tusinde underleverandører. I 2018 blev der gennemført næsten 450 'audits' hos underleverandører. Dell har i dag en løbende online monitorering af arbejdstimer og ugentlige fridage for mere end 200.000 medarbejdere hos leverandører.
"Og det er ikke noget vi kun gør for at have tilfredse medarbejdere - det er det også, men vi ved fra undersøgelser, at to trediedele af beslutningstagerne har større tilbøjelighed til at købe fra en leverandør, der udviser samfundsansvar, og at 90 procent af de unge i dag er villige til at ændre deres forbrug, hvis det har et formål," fortalte hun.

Fremtidens bæredygtige hus
Arkitektfirmaet 3XN, der blandt andet har tegnet Royal Arena, har etableret et datterselskab GXN, der udelukkende beskæftiger sig med cirkulær økonomi i byggeriet og har blandt andet fremstillet et almindeligt enfamiliehus, der er lavet af elementer, der alle er beskrevet, nummereret og designet, så de kan skilles ad og genbruges i nyt byggeri.
“Vi har været meget dårlige til at designe vores byggerier, med henblik på genbrug, men det giver god mening, for en bygning står måske 30 eller 50 år, og der sker meget undervejs i familiestrukturer og måden vi lever på, så det ville være smart, hvis man kunne genanvende byggematerialerne, så de kan tilpasses de nye behov,” fortalte leder af GXN Lasse Lind. Endnu er huset kun et koncept, men det er muligt for alle at benytte sig af specifikationerne til opførelse af nye boliger med bæredygtighed for øje.

Læs også: Ørestad-virksomheder styrker bæredygtige bånd

Læs også: Dell's computere pakkes ind i plastik fra havene

Læs også: FN blåstempler Ørestad-råd om bæredygtighed