tirsdag 25 juni 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Hotelbyggeri i gang

Mandag lagde den nye transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen (K) grundstenen til CABINN Metro i Ørestad. Hotellet bliver Danmarks største med 700 værelser. Det skal stå færdigt i midten af 2009.

Image Det er den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind, der har tegnet CABINN Metro. Det skal ligge på hjørnet af Arne Jacobsens Allé og Center boulevard. Formen er som et styort V, gavlene bliver røde og facaderne bliver blå og grå med aluminiumprofiler. Det er meningen at huset skal  udfordre den konventionelle forventning om velordnede, vandrette linjer og en tydelig etageopdeling.

Udover de mange værelser skal hotellet også have café, restaurant, et mødecenter med plads til 200 personer, en lobby bar samt et større businesscenter for forretningsrejsende. Når de er klar til at holde lidt fri, kan de fra næste år tage en runde på Royal Golf Centers "Open Course", som starter lidt længere nede ad boulevarden.

Image - Ørestad vokser med ekspresfart, og dagens grundstensnedlæggelse er et symbol på, at investeringerne bærer frugt, sagde den konservative  transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen ved grundstensnedlæggelsen.

Administrerende direktør Lars Bernhard Jørgensen fra organisationen Wonderful Copenhagen mener at CABINN Metro viser vejen frem for hoteludviklingen i København.

- Der er ingen tvivl om, at den lave overnatningspris i kombination med den dristige arkitektur vil blive et sikkert hit for turister, forretningsrejsende og konferencedeltagere, siger Lars Bernhard Jørgensen.

Image Området langs Center Boulevard og nord for motorvejen har fået navnet Ørestad Down Town, og masterplanen for området er udarbejdet af Studio Daniel Libeskind. Bygningerne i Daniel Libeskinds plan har mange forskudte planer, skæve vinkler og buede facader. Torve, pladser, stræder og gårdrum er udformet med inspiration fra det gamle København og fra lignende steder i f.eks. New York, Berlin og Barcelona. Efter designet af hotellet er den verdensberømte tegnestue nu i gang med at projektere de to centrale tårne i Ørestad Down Town.

Stjal pung på Ørestad Station

Lørdag den 15. september 2007 kl. 1935

Efter at have forøvet tyveri af en pung, der bl.a. indeholdt 1.500 kroner i kontanter, på Ørestad Station, blev den 28-årige gerningsmand genkendt på Hovedbanegården, hvor han blev anholdt af politiet.

Den er helt gal med badeforhænget

Flere hundrede indflyttere i Ørestad river sig i håret. De skal selv montere gardinskinne i deres bruseniche, og det eneste sted den kan sidde, er i loftet

Læs mere ... Ørestad

Ørestad får langt til borgerservice

Københavns Kommune skærer ned på antallet af borgerservicecentre fra ti til seks. Alle københavnere skal fortsat have maks. tre kilometer til nærmeste borgerservice. Undtagen folk i Ørestad

Læs mere ... Ørestad

Færre og større Ørestad-skoler

Børn- og Ungeudvalgets ambitiøse børneplan for de nye bydele Ørestad og Sydhavn er kommet i farezonen. Byggeprojekterne kommer til at indgå i budgetforhandlingerne, og i Økonomiudvalget er der en klar forventning om at skolerne bliver større og færre

Ikke tre skoler med kun to spor på hver. Men to skoler med mindst 3 spor, måske fire.
Det er forventningen til den politiske aftale om nyt skolebyggeri, som partierne i Borgerrepræsentatiaonen forhandler om i disse dage. Den ambitiøse Børneplan 2, som handler om nye skoler og institutioner i Ørestad og Sydhavn, er nemlig kommet i farezonen. Politikerne har tidligere givet grønt lys for, at skolebyggeriet i de næste år skulle være sætte dagsrodenen for hvordan en moderne dansk folkeskole skulle se ud. Hver skole skulle have sin egen faglige profil, der skulle kun være to spor på hver skole, til gengæld skulle flere skoler have fælles ledelse og fælles lærerkollegie, så det faglige niveau var i top. Endelig skulle skolerne have masser af samarbejdsfalder med de lokale daginstitutioner og foreninger.

Nye toner i forvaltningen 
Men i sommerferien lød der pludselig nye toner fra forvaltningen. En planlagt arkitektkonkurrence for de tre superskoler i Ørestad blev i al hast standset. Der var opstået et nyt hul i forvaltningens økonomi. Samtidig ønskede politikerne at gentænke hele skolepolitikken. Det nye motto var “big is beautiful” og i alt 12 skoler blev lagt sammen i det efterfølgende spare- og strukturforlig i august. Det er denne politiske virkelighed, som nu smitter af på prestigeplanen for Ørestad.
Børn- og Ungeforvaltningen arbejder netop nu på en ny skoleplan for Ørestad og Sydhavn, en plan som skal tilpasse projektet til de nye tanker.

Ikke penge til alle ønsker
- Nu må vi se hvad forvaltningen lægger frem, men jeg er ret sikker på at vi kommer til at se to skoler i stedet for tre, og at de bliver på tre eller fire spor hver, siger næstformand i den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Ikram Sawar.
Han er også medlem af Økonomiudvalget, som i sidste uge mødtes til det første budgetseminar. Frem til 12. oktober forhandler partierne intenst om næste års budget.
Borgmestrene og deres udvalg har ønsker om anlægsopgaver for til sammen fire milliarder kroner. Ønskerne til bedre service beløber sig til én milliard. Men kommunen har kun 1,3 milliarder til anlæg og 430 millioner til forbedret serice til rådighed i 2008. så alle kan ikke få deres ønsker opfyldt.

Byggegrunde måske for små
Større skoler i Ørestad vil gøre det billigere at drive dem i fremtiden. Men de nye tanker kan også komme til at koste penge. De grunde, som kommunen har reserveret til skolebyggeri, kan nemlig vise sig at være for små. For eksempel var det planen at bygge en skole på de smalle grundstykke mellem Ørestad Gymnasium og Arne Jacobsens Allé. Den grund købte kommunen allerede da Ørestad Gymnasium var et kommunalt projekt. I dag er gymnasiet selvejende, men kommunen har beholdt grundstykket.
Lover skole i 2010
Ligesom Børn- og Ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), så er Ikram Sawar “ret sikker” på, at der vil stå en skole klar til Ørestads børn i 2010, som oprindeligt planlagt.
- Jeg kan ikke forestille mig andet. Efter den sidste omgang med besparelser og strukturtilpasninger, vil vi alle gerne vise, at København stadig vil investere i fremtidens skoler og fremtidens børn, siger han.

S står fast i parkerings-saga

Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er IKKE ved at ændre holdning til parkeringsreglerne i Ørestad

Det siger næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen, Ikram Sawar, til Ørestad Avis.

- Vi er enige om at stå fast på den parkeringsordning, som er ved i lokalplanen for Ørestad. Det er en ordning, som passer til fremtidens København, og den vil også blive indført i andre nye bydele i hovedstaden, hvis det står til os, siger Ikram Sawar. Han er fornylig blevet Ørestadborger. Og har bil.

Parkerings-sagaen i Ørestad tog ellers en ny drejning i denne sommer, da socialdemokraten, suppleant til Borgerrepræsentationen, Lise Thorsen, i et læserbrev i Ørestad Avis foreslog at kommunen bygger et parkeringsanlæg i Ørestad Nord. Hendes utilfredshed med parkeringsforholdene i nord bldev af mange udlagt som om, at hun også ville gøre noget ved p-forholdene i resten af Ørestad.

Ørestad City og Ørestad Syd skal ifølge lokalplanen have brugerfinansierede parkeringshuse. Det første er allerede opført. Prisen for en parkeringslicens bliver på 12.000 kroner om året. I resten af kommunen koster en p-licens 185 kroner for private om året.

Lise Thorsen fastholdt, at hun alene ønskede at ændre p-forholdene i Ørestad Nord, ikke andre steder i Ørestad. Det vil til gengæld socialdemokraten Jette Bautrup Bergenholz, som er opstillet i Amager Vest. Hun siger til Ørestad Avis, at hun i princippet ønsker ligestilling mellem bilister i hele Ørestad og resten af København.

{sidebar id=2}- Derfor vil jeg nu stille spørgsmål til borgmesteren på området (teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, red.). Det kan ikke være rigtigt, at borgerne i Ørestad City skal betale så meget, siger hun.

Men ifølge Ikram Sawar kommer Jette Bautrup ikke langt med sine krav. Han fastslår, at parkeringspladser ikke skal finansieres af hverken ejendommene eller kommunen, men derimod af bilejerne.

- Det er ganske vist et nyt koncept, og det vil ikke være muligt at indføre det i de gamle bykvarterer af historiske årsager. Her har der jo tidligere være gratis parkering. Men i Ørestad City og Syd har det fra starten været kendt, at parkeringen skulle finansieres af bilejerne. jeg har selv bil i Ørestad, og selv om det er dyrt, så accepterer jeg at betale for den ekstra luksus det er at have bil i en bydel, som har overordentligt gode kollektive trafikforbindelser, siger Ikram Sawar.

Han tilføjer, at de nye principper også skal indføres i nye byudvikloingsområder som for eksempel Nordhavn.

- Vi tror, at det er fremtiden det her. Det offentlige skal sørge for god kollektiv trafik og infrastruktur. Ikke for gratis parkering.

Læs:

"Der er altså også nogen, der har bil i Ørestaden"

"P-forbud giver højere fart"

"Igen strid om parkering"

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme