partner or wineman 30 06 2021Sommer er lig med grillmad, lækker vin og hygge til langt ud på aftenen. Kunne du godt tænke dig at invitere dine venner på en grillaften på terrassen?

Så er du landet det rigtige sted. Her får du nemlig en række gode råd til planlægningen, så du kommer vellykket i mål.

Få styr på terrassen inden gæsterne ankommer

Er din terrasse ikke blevet renset siden sidste sommer? Så trænger den formegentlig til en rens ovenpå efterårets og vinterens strabadser. Derudover er det også en god idé at sørge for at fjerne ukrudt, sætte havemøblerne frem og vaske grillen. Det kan betale sig at bruge tid på at gøre terrassen ekstra pæn, hvis du vil imponere dine gæster til grillaftenen.

Handl ind til mad og drikke

Har du endnu ikke fundet på en god menu til grillaftenen? Så kan du hente massevis af inspiration på internettet. Der er mange, der går med grillede pølser, kylling eller større stykker kød såsom mørbrad eller bøffer. På grillbordet hører der sig også eksempelvis pommes frites, pastasalat, kartoffelsalat og en god sommersalat. 

Der skal også øl og god vin til en vaskeægte grillaften. Sørg for at der er masser af plads i køleskabet, så drikkevarerne kan blive kolde. Vil du være helt sikker på, at vinen holder sig kold hele aftenen, når den står ude på bordet, så kan du investere i et par vinkølere.

Planlæg underholdning til aftenen

Vil du sætte prikken over i’et til dit arrangement, kan du med fordel gøre en række sjove spil klar til aftenen. Det kan både være brætspil såsom Hint eller Partners, kortspil eller noget helt tredje – hvad end, du og dine gæster har lyst til. Det kan gøre enhver grillaften endnu sjovere, og dine gæster vil helt sikkert elske, at du har planlagt et sjovt indspark.