Eventyrrute kan nu opleves ved Ørestad Bibliotek

eventyrrute1Nu kan en ny eventyrrute opleves, og det blev mandag indviet med taler og kage.

 Hvis man er glad for gåture i Ørestad, kan man nu krydre sin næste tur med fire nye eventyrscener på sin vej. Mandag blev den nye eventyrrute omkring Ørestad Bibliotek indviet med taler, kage og historiefortælling for de mindste. På ruten møder man fire installationer med poetiske eventyrscener, som er blevet til i et samarbejde mellem Grundejerforeningen Ørestad City, Amager Skovhjælpere, Ørestad Bibliotek og Ørestad Skole, og så er den doneret af Salling Fondene via. Bilka i Field's.

”Vi er glade for, at vi endelig kan åbne de her fine eventyrinspirerede attraktioner,” siger Mia Ellgaard fra Grundejerforeningen Ørestad City til indvielsen.

”Hvor mange hunde var der i Fyrtøjet?,” spørger hun, hvortil børnene prompte svarer i kor: ”TRE!”

”Har I lagt mærke til, at tallet 3 altid er med i eventyr? Tak er det magiske ord, for der er tre bogstaver i tak. Biblioteket fik idéen, så lad os takke dem,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Eventyrrute i Ørestad City

eventyrrute2eventyrrute4

Herefter overtager Mads Friis, der er varehuschef i Bilka One Stop, mikrofonen: ”Vi er glade for i Salling og Bilka at kunne give noget tilbage til det samfund, vi også er en del af. Nu kan vi bruge vores mange gåture, som vi har været glade for det seneste år, til at kigge på nogle andre ting, end hvad vi vant til.”

LÆS OGSÅ: Boardwalk og udkigstårn i Naturparken

Rutens installationer, som er bygget ind i det offentlige rum for alle, er tegnet og produceret af Amager Skovhjælpere. Eventyrscenerne inviterer samtidigt til konkrete handlinger. Eksempelvis er skilderhuset på bibliotekspladsen et bogbytteskab, og sværdet i stenen kan - måske - trækkes op af stærke piger og drenge. Desuden findes der scener fra Frøkongen forenden af Bydelskanalen samt Den Flyvende Kuffert i Pocket Park. De er udført i naturlige materialer med sten og træ, som kommer fra naturplejen omkring Ørestad.

eventyrrute3

gfs, Grundejerforeningen Ørestad Syd, ørestad bibliotek, grundejerforeningen ørestad city, eventyr, eventyrrute, bilka, salling

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 3281

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk