Klaus Mygind ønsker bedre planlægning af skolebyggeri og færre biler i Ørestad

KOMMUNALVALG: Klaus Mygind (SF) erkender, at skoleplanlægningen i Ørestad ikke har været rettidig. Natur og byliv skal integreres bedre, og så må man betale prisen for at have bil i en bilfri bydel.

Som uddannet folkeskolelærer og skoleleder på forskellige skoler bland andet på Nørrebro har Klaus Mygind aldrig kunnet undgå at blive inddraget i den politiske debat. Han blev skoleleder i 1998: ”Det var på Blågårdsskolen, hvor der var udfordringer med unge med anden etnisk baggrund. Dengang havde man et bydelsråd med en bydelsformand, og der var Indre Nørrebro en selvstændig bydel. Derfor var det interessant at være skoleleder i området, fordi der var en tæthed med de forældre, der sad i kommunalbestyrelsen. Jeg var meget med i integrationsdebatten, og når der var ballade, kunne det ofte være med eleverne fra min skole. Jeg husker, at 11. september 2001 var et stort vendepunkt, og den efterfølgende integrationsdebat stillede spørgsmål om, hvordan vi kunne gøre det bedre. Jeg blev mere politisk, og SF, som jeg havde været medlem af siden 1990, havde borgmesterposten på børne- og ungeområdet fra 2006 til 2010. Jeg stillede op og blev valgt ind i borgerrepræsentationen i 2010, hvor det faktisk var til Gert Petersens mindehøjtidelighed, at jeg fik samlet de sidste nødvendige underskrifter ind,” fortæller Klaus Mygind med et smil på læben.

Han har gennem hele sin politiske karriere og med erfaring som skoleleder haft skarpt fokus på skolernes kvalitet og den integration, der følger med tosprogede elever:

”Udbygningen af skoler og daginstitutioner har været det store spørgsmål her i Ørestad. Vi bliver fem store skoler i Ørestad, når de sidste står færdige inden for de kommende år. Men vi har ikke været rettidige i planlægningen på det område i Ørestad, så det er en af vores store opgaver nu,” fortæller han med henblik på kritikken af midlertidige skoleløsninger.

”Kvaliteten i folkeskolerne skal være meget bedre, og det er vi ved at gøre noget ved. Vi laver kvalitetsrapporter af skolerne hvert 2. år, hvor vi sætter skolerne på en faglig pædagogisk handleplan, hvis det ser ud til, at de ikke når målene. Her kigger vi på karakterer, trivsel, personalets sygefravær, medarbejderskift og om skolerne har fat i deres lokalområde. Skolerne i Ørestad har godt fat i lokalbeboerne, og der er en høj dækning, hvilket også er derfor, at vi har haft svært ved at følge med. For fire år siden var 15 af skolerne på en handleplan, der skal forbedre skolerne. Nu er der kun syv i alt, og det er et udtryk for en forbedring i hele København,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: Sophie Hæstorp: "Jeg havde en økohave lige her"

Plads til de tosprogede
Derudover har han fokus på integrationen, da Ørestad huser mange forskellige nationaliteter:

”Vi skal også se på, hvordan vi laver en ordentlig integration, så alle børn og forældre trives. I Ørestad er der specielt mange elever med et andet sprog end dansk, og det skal skolerne have fokus på. Vi har fået lavet en god fordeling af tosprogede elever, så vi kan få en mere blandet opdeling. Selvfølgelig er der udfordringer, når man kommer fra en anden kultur og med et andet modersprog, men endemålet må være, at børnene er ligestillet. Konkret skal vi sørge for, at dem med andre sprog end dansk som modersmål får en mere intensiv danskundervisning, når de starter i skolerne. Det skal vi blive bedre til. Planlægningen af skolebyggerierne har været dårlig, men vi får nu en skolekapacitet, der passer. Men at få en velfungerende skole tager også nogle år, hvor ting skal udbygges omkring lærerne og en god ledelse,” konkluderer Klaus Mygind.

Glem ej daginstitutionerne
For ham er det også vigtigt at følge op på Ørestads daginstitutioner: ”At minimumsnormeringerne bliver gennemført er jo afgørende. Udfordringerne nu er, at vi sikrer kvalificeret personale. De nye institutioner er meget store, og der ser vi nogle problemer. Hvis vi udvider daginstitutioner, så der er plads til 250 børn, har vi nogle udfordringer med at skabe nærhed. Vi ser, at forældrenes samarbejde med pædagogerne ikke fungerer ordentligt, fordi forældrene er utrygge omkring meget personaleskift. Derfor er vi også nødt til at uddanne flere pædagoger og gøre uddannelsen mere attraktiv. Der skal også være en bredere ledelse, og det vil vi gøre noget ved. Vi har før været tilbøjelige til at spare på ledelse frem for pædagoger, men vi skal ikke spare på nogen af dem,” mener han.

Balance mellem fri natur og aktiviteter
Når det kommer til udvidelse af byområdet, mener han, at der skal være en balance mellem uberørt natur og nye aktiviteter: ”Jeg går med min hund på fælleden hver dag, og i starten af Ørestads grundlæggelse var der meget byggeaffald derude. Det er vigtigt, at vi indretter hele området, så det i det nære kan bruges til motion og bevægelse, men uden at det påvirker den vilde natur. Derfor må vi opdele i zoner.”

”Jeg var med til at starte Amager Fælleds Venner, og vi havde allerede dengang diskussioner om motorvejen og campingpladsen, og der har også været modstand mod byggeriet på Lærkesletten. SF gik med i aftalen om Lærkesletten med et kompromis om, at det skulle være et grønt træbyggeri, der skal integreres med naturen. Inden lokalplanen blev afsluttet, hvor SF endte med at stemme for, øgede vi også indsatsen for §4-dyrearter som salamandere, der skal have deres områder bevaret. Jeg så dog helst, at lige netop det byggeri ikke var blevet til noget.”

4. februar var der i SF en fælles beslutning om at stemme for lokalplanen, der gav lov til at sælge grunden på Lærkesletten til boligbyggeri, hvis ikke der var flertal uden om SF. Det var der ikke, og SF endte med samlet at stemme for. Nu kigger Klaus Mygind fremad, og her skal balancen mellem fri natur og fritidstilbud være i fokus:

”I fremtiden skal vi skabe en bevidsthed om, at vi passer på fælleden, selvom vi bruger den. Der skal eksempelvis være opdelte zoner, hvor nogle er med oprindelig, fri natur, og andre zoner er med natur- og fritidstilbud til vores familier og børn herude. Der skal være nogle ressourcer og biologer inde over, så vi kan skabe et område med balance mellem naturen og aktiviteter, som der jo er et stort potentiale for.”

LÆS OGSÅ: KV21: Løsgænger kæmper for naturen – og lavere parkeringspriser

Bil i en bilfri bydel må koste
Parkering fylder meget i Ørestad-debatten, og 26. maj afviste byretten, at By & Havn skulle tage stilling til parkeringspriserne i Ørestad, som er 12 gange højere end i resten af byen. For Klaus Mygind giver dommen god mening: ”I parkeringsaftalen ligger der det, at boligerne i udgangspunktet er tilsvarende billigere. I andre dele af byen betaler man eksempelvis parkeringsudgifter gennem sin andelsforening, men det behøver man ikke i Ørestad, hvis man ikke har bil. Derfor er boligerne det billigere, men spørgsmålet er så, om man overhovedet ser, at det er det billigere, hvis man køber en lejlighed nu, fordi boligpriserne i forvejen er høje, men det er altså udgangspunktet. Det bliver kaldt forskelsbehandling, men pointen er, at det for mig er okay, at bilejerne betaler det ekstra for den plads, de optager. Vi har lavet en bydel, hvor man ikke behøves at have en bil. Dem, der alligevel vil have en, må så betale det ekstra for det. Min politiske ambitioner er, at vi kommer i land med målet om at være en CO2-neutral by i 2025, og der er biltrafikken en af de store syndere. Der vil især Ørestad bidrage til den bæredygtige omstilling. Jeg må dog indrømme, at P-husene godt kunne forskønne bydelen mere, og det kommer de forhåbentlig også til, når vi får lavet en tagfarm på P-huset ved Himmelbyen, og P-huset ved den kommende Hannemanns Skole skal have et udendørsareal til eleverne,” afslutter Klaus Mygind.