Nye lyskryds på vej på Robert Jacobsens Vej
Allerede i næste uge kommer der to nye lysreguleringer på Robert Jacobsens Vej
• De mange byggerier i Ørestad Syd har gjort det vanskeligt at få lysreguleret skolevejen for eleverne i bydelen, når de skal møde på Kalvebod Fælled Skole. Men på det seneste er der sat standere op og monteret signaler, og ifølge By & Havn vil der inden for de næste par uger også komme lys i signalerne.
Læs også: Lysreguleringer i Ørestad Syd er forsinkede
Det drejer sig om krydset Robert Jacobsens Vej / Asger Jorns Allé og krydset Robert Jacobsens Vej / Ejler Billes Allé, der vil være klar i løbet af den kommende uge. By & Havn oplyser endvidere, at der også vil blive etableret et fremskudt signal, der skal gøre de to lyskryds endnu sikrere, da der endnu er meget byggeri i området. De nye signaler skal kobles sammen med de øvrige signaler i området og programmeres, før de kan tages endeligt i brug.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 1839