Underverdenen åbner sig i Field’s

gulvmaleri fields onlineDen hollanske kunstner Leon Keers har skabt et tredimensionelt værk til shoppingcenteret Fields i Ørestad

• Det er vildt at se på, når man står det rigtige sted, for det ser vitterligt ud, som om gulvet i Field’s er brudt op, og der er frit fald til en fantasiverden i dybet under gulvet. Men bare rolig. Det er altsammen en illusion udført af den hollandske kunstner Leon Keer, der har specialiseret sig i såkaldte anamorfiske billeder, hvor billeder fra et bestemt synspunkt opnår en tredimensionel virkning. Billedet er skabt til premieren i Nordisk Films biografer på filmen Alita: Battle Angel.

“Det er en film, der har så mange fede effekter i sig. Derfor følte vi, at det krævede noget ekstra at lancere denne film. Vi håber, at dette kunstværk vil skabe en anden slags opmærksomhed. At det vil skabe en mere viral effekt,” fortæller manager Johan Tüxen til TV 2 / Lorry.

Kunstneren er også tilfreds med sit værk. Til TV 2 / Lorry forklarer han, at han faktisk har et dårligt øje, så han ikke sel kan se 3D-film.
“Måske er det derfor, jeg gerne vil lave disse 3D-kunstværker - for at jeg selv kan se, hvordan det ville se ud i 3D,” siger han.

Du kan se flere af Leon Keers 3D-kunstværker her.

kunst, Nordisk Film Biografer

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2098

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk