KunstskøjteløbØrestad Skøjte- og Ishockeyklub inviterer til åbent hus, hvor du selv kan forsøge dig med kunstløberskøjter

 ・Har du overvejet at prøve at stå på kunstskøjter, så er chancen der nu, og den er lige om hjørnet her i Ørestad. Ørestad Skøjte- og Ishockeyklub i skøjtehallen på Hannemanns Allé ved siden af Royal Arena holder på fredag åbent hus for alle, der kunne tænke sig at prøve kræfter med de skarpe skær hen over isen.

Klubben lover, at man som interesseret kan begynde på kunstskøjteløb i alle aldre, og har du ikke selv et par skøjter, er der mulighed for at låne et par.  

Isen åbnes for interesserede den 19. oktober kl 16.30, og arrangementet slutter klokken 20.00. Der er gratis adgang og åbent for alle.