fredag 6 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Kalvebod Fælled kan fejre 80 års fødselsdag

kalvebod daemning maend udsnitFor 80 år siden, 1. november 1939, blev det første officielle spadestik taget til inddæmning og tørlægning af et godt 2500 hektar stort område af Kalvebod Strand, beliggende mellem
Sjælland og Amager. Kytslinien lå dengang lige vest for Kongelundsvej. Formålet var at sætte ledige i beskæftigelse, og lave et stort skydeterræn for militæret. Først i 1957 var inddæmningen og dræningen tilendebragt.

Bønderne på Amager brugte lejlighedsvis de tre holme i Kalvebod Strand; Nordre Klapper, Koklapperne og Svenskeholmene, til at græsse kreaturerne, efter at de ca. 100 år før var blevet forvist fra Amager fælled af militærets skydeøvelser. Navnene og beliggenheden på disse tre holme kan stadig ses i dag på kort over Kalvebod Fælled.
Navnet Kalvebod er kendt fra starten af 1500-talet som Callebo og fra slutningen af 1600-talet som Kaleboderne, hvilken er en sammensætning af kalv som bl.a. havde betydning af ”mindre” og det gamle danske ord for undersøiske skær ”bothi”, d.v.s. ”Farvandet med Kalveboderne, de små undersøiske skær”.

Det var i dette farvand man i november 1939 gik i gang, i den nordlige del op mod Amager Fælled, med at bygge dæmningen. Planen var at bygge dæmningen hele vejen omkring området og herefter dræne det.
Beslutningen om et så stort og hidtil uset inddæmnings-projekt i et land af Danmarks størrelse blev naturligvis ikke taget fra den ene dag til den anden.
For at forstå baggrunden for denne enorme investering skal vi yderligere 10 år tilbage i tiden, helt præcist til 29. oktober 1929, kaldet ”Sorte tirsdag”, Børskrakket på New York Børsen i Wall Street.
I løbet af oktober 1929 faldt aktiekurserne med over 30% og måneden efter med 50%, det var de største aktiefald verden nogensinde havde set, og satte en effektiv stopper for den økonomiske fremgang der havde fundet sted i løbet af 20’erne, i såvel USA som i Vesteuropa.

kalvebod strand 1690Kort over Amager, cirka 1690.I Danmark var Stauning i 1929 tiltrådt sin anden periode som statsminister i en regering bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre. I løbet af de næste år slog virkningerne af Wall Street krakket for alvor igennem i Danmark
Frem mod 1933 steg arbejdsløsheden i Danmark til over 30%, samtidig med at landbruget havde store problemer med faldende priser, faldende eksport og stor gæld. Med trusler om en ødelæggende arbejdskamp hængende over hovedet og frygten for et total kollaps på landet, indgik de to regeringspartier og Venstre et bredt forlig henover midten, kaldet Kanslergadeforliget (1933), som på mange måder ses som det første eksempel på den konsensus, der kom til at præge dansk politik fremover.
Forliget var også enestående ved at man med demokratiske midler kunne lave så vidtgående og indgribende forandringer i samfundet.
I vores store naboland mod syd fulgte man en anden kurs. Samme dag som Kanslergadeforliget blev indgået, blev Adolf Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland.
For at imødegå den høje arbejdsløshed var et af kernepunkterne i forliget et, efter datidens standard, enormt beløb afsat til nye anlægsarbejder, i nutidens penge svarende til næsten 3 mia. kr. Der blev fremlagt mange forslag til anlægsarbejder. Her på Amager ville man blandt andet bygge en Øresundsbro, en skibskanal gennem Amager, og en tunnelbane :-).
I 1934 modtog regeringen et forslag fra ingeniør Ulrik Pedersen om inddæmning og tørlægning af 2800 hektar havbund ud for Kalvebod Strand, der ville gøre Amager 1/3 større, end øen var på daværende tidspunkt.

Under indtryk af den tårnhøje arbejdsløshed nedsatte Ministeriet for Offentlige Arbejder samme år et hurtigarbejdende udvalg som skulle undersøge forslaget.
Som i dag, levede hurtigarbejdende udvalg dengang heller ikke altid op til deres navn, og først i 1937 kunne udvalget endeligt anbefale regeringen at påbegynde Kalvebod projektet.
23. marts 1939 kunne lov nr. 134 om tørlægning af Kalvebod Strand vedtages.

I mellemtiden var der sket det, at det væsentligste argument for det store anlægsarbejde, nemlig høj arbejdsløshed, var blevet mindre aktuelt. I 1939 var arbejdsløsheden nede på 9%, det laveste siden 1930, ikke mindst på grund af den industrielle fremgang i Tyskland.

Truslen kom nu fra en anden kant. 1. september var Tyskland gået ind over grænsen til Polen, dagen efter erklærede England og Frankrig Tyskland krig, 2. Verdenskrig var en realitet.
Tyskland øgede presset mod Danmark for at kunne tvangsudskrive arbejdsløse til at arbejde i Tyskland, og blandt andet med denne begrundelse samt forsvarets ønske om bedre og tidssvarende øvelsesarealer påbegyndtes den 13 km. lange dæmning ved Kalvebod Strand.
I nutidens penge var budgettet på 400 mio. kr., et enormt beløb for et projekt der blot havde til formål at give forsvaret nye øvelsesarealer. Projektet blev dog forsinket i.f.t. planen og først i 1945 var inddæmningen officielt færdiggjort, forsinkelsen skyldtes både den tyske besættelse og at tyskerne insisterede på at benytte arealet til militær-øvelser inden det var færdigetableret.

kalvebod daemning opfyldningSelv om forsvaret benyttede området fra 1943, så var dræningen først fuldt gennemført i 1957, hvor forsvaret kunne råde over hele området.
I perioden 1960-1981 var der opstillet NIKE-batterier i den sydlige ende af området ved den tidligere NATO-sø, som en del af NATO’s forsvar op igennem den kolde krig, resterne af dette anlæg kan ses for enden af Pinseskoven.
I 1952 bliver Kalvebod Fælled officielt udpeget til fugle og dyrereservat.

I 1983/84 forlod forsvaret området og overlod det til Miljøministeriet der åbnede området for offentligheden. Dog måtte man i starten kun opholde sig på stierne, da der stadig lå ueksploderet ammunition i landskabet. De sidste granater og ammunitionsrester var fjernet i 2010.

Siden 1880’erne havde man drøftet muligheden for en Øresundsbro og i 2000 blev den indviet. I 1987 var Øresundsmotorvejen med Kalvebodbroen blevet åbnet og tilsluttet Amagermotorvejen.
I 1992 vedtog folketinget loven om Ørestad, hvilket betød at staten og Københavns Kommune i fællesskab skulle udvikle en helt ny bydel beliggende imellem Islands Brygge, Tårnby og Kalvebod Brygge et 310 ha stort område, ligesom det blev besluttet at føre en Metro til området. I 2002 blev den første etape af Metroen, fra Nørreport til Vestamager indviet.
I 1990 blev store dele af Kalvebod blevet fredet med undtagelse af nogle af de nordlige områder og i 2015 blev hele området fra Amager Fælled i nord til Dragørs Strandenge i syd samlet til Naturpark Amager.
Når Ørestad er fuldt udbygget forventes den at få 20-25.000 indbyggere, ca. 70.000 arbejdspladser og ca. 20.000 studerende.

 

jeff priis gaa med oerestad 2019 901

Gå med - og lær nye mennesker at kende

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme