4 kilometer hjertesti indviet på Amager Fælled

Nytårsdag indviede 40 mennesker den nye ’hjertesti’ på Amager Fælled

 

Det skriver BY & HAVN.

Turen på fire kilometer er markeret med små skilte, forsynet med en ekstra lille pil hver gang, at stien slår et sving. Københavns sundhedsborgmester Mogens Lønborg, der var med på turen, holdt tale, hvor han roste initiativet til stien, som er kommet i stand i et samarbejde mellem hjerteforeningens lokalkomité Ørestad/Vestamager og Foreningen Ørestad Stavgang.

 Hjertestien slynger sig gennem den fredede Amager Fælled. Der er mulighed for at svinge stavene på hjertestien hver søndag kl. 10.00 alle dage i det nye år med start ved DR Byens metrostation. Turen arrangeres i samarbejde med Foreningen Ørestad Stavgang og varer ca. 1 time. Deltagelse er gratis.

DEBAT:

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk