torsdag 17 oktober 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Urbanplanen er blevet et mere roligt kvarter

urbanplanen 0110Nye undersøgelser viser at folk føler sig markant mere trygge på Vestamager end for bare to år siden. Årtiers social indsats ser ud til at have skabt en god spiral blandt de unge i Urbanplanen

Torsdag eftermiddag 6. juni var overborgmester Frank Jensen (S) på besøg i Urbanplanen. Anledningen var offentliggørelse af Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse 2019. Den viser at trygheden i området er steget markant. Både i forhold til sidste år og i forhold til 2009, hvor man begyndte at måle københavnernes tryghed.
I bydelen Amager Vest føler fire procent af borgerne sig utrygge. Sidste år var tallet på ni procent. Og for ti år siden var tallet ti procent. Faldet er endnu mere markant når beboerne i Amager Vest fortæller om de er utrygge ved at gå på gaden i aften- og nattetimerne. Her var 24 procent af vestamagerkanerne utrygge for ti år siden. I dag er tallet faldet til 12 procent.

I Urbanplanen var Overborgmesteren meget interesseret i de tiltag, der bliver gjort for at styrke trygheden i området. F.eks. hørte han om de mange idrætsaktiviteter for børn og unge, og om en ny ordning med lommepengejobs til børn og unge i området. Urbanplanen er ikke udpeget som 'ghetto' på den såkaldte ghettoliste, dog blev den sydlige del Hørgården i 2018 sat på listen, men kun fordi kriterierne for at være ghetto blev ændret.

urbanplanen lommepengejobFrank Jensen taler med Enas, som går i 8. klasse på Peder Lykke Skolen, og er med i projekt 'Lommepengejob'. Foto: Eva Sofie Rafn/Partnerskabet Urbanplanen.På sin tur rundt i 'Planen' mødte han projekterne 'Mennesket i centrum' og 'I tråd med verden' som holder til i Dyvekevængets stueetage. Den nye Tirsdagscafé bød på kaffe og hjemmebagt kage, og Frank Jensen besøgte værkstedet, hvor ledige beboere producerer siddepuder af genbrugsmaterialer.
Frank Jensen så også Amager Partnerskabs 'Dialogpavillon' hvor borgerne kan tale med repræsentanter fra Sikker By, Nærpolitiet, Gadeplansmedarbejdere, Dyvekeskolen, Solvang Bibliotek og Partnerskabet i Urbanplanen.

Paludan og bilafbrændingen
I april måned fik også Urbanplanen besøg af Rasmus Paludan, som ville brænde en koran af midt i boligområdet. Men forinden havde lokale unge arrangeret en stor fodboldturnering for børn og unge, og den trak mange flere interesserede end Paludans aktion gjorde. De unge fik bagefter stor ros for deres initiativ, men da der en uge senere opstod uroligheder flere steder i byen, efter Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro, gik Urbanplanen desværre ikke fri.
På p-plads i Remiseparken Vest blev 12 biler brændt af. Det betød at politiet udpegede Urbanplanen til 'skærpet strafzone' i dagene efter urolighederne.
"Det er rigtig kedeligt, at sådan noget sker midt i en god udvikling for Urbanplanen. Jeg ærgrer mig over, at han (Paludan, red.) lykkedes med at provokere nogle af de unge i byen," sagde Frank Jensen.

urbanplanen 0112Værkstedet i projekt 'Mennesket i Centrum' producerer siddepuder lavet af genbrugsstof. Gamle cowboybusker bliver tilrunde siddepuder til f.eks. skolebørn.Folk udefra?
Men leder af Partnerskabet i Urbanplanen, som er boligselskabernes boligsociale indsats, kunne fortælle at det langt fra er sikkert, at unge fra Urbanplanen havde noget at gøre med bilafbrændingen. "Ifølge politiets meldinger, så har de ikke særlig mistanke til beboere her i Urbanplanen. Det er sket før, at den slags afbrændinger bliver gjort af folk udefra. I andre sager har man sågar haft mistanke om, at der er tale om simpelt forsikringssvindel," sagde Michael Hedegaard Jensen.
På denne solrige juni-dag var Urbanplanen i hvert fald meget fredelig. Bag borgmestersnakken hørtes kun nogle få hvin fra de pigefodboldholdet, som viste at man sagtens kan gå til den på banen med tørklæde om hovedet.

 

 

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme