tirsdag 16 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Fabler og forebyggelse

louise raaschou OKT 2015Sammenhæng mellem fysiske hjemmeøvelser og virkelighedens verden vil blive værdsat

”Træner du hans muskulatur? Det bedste er jo at holde det ved lige…”
Dyrlægen kiggede op fra det blanke stålbord, hvor chihuahua stod med en indifferent mine og fældede, mens dens ene bagben blev undersøgt. Jeg smilede imødekommende og forsikrede dyrlæge om, at der var masser af gentagende bevægelser hjemme på matriklen. Desværre blev, ’den hopper op i sofaen og ned igen flere gange dagligt,’ ikke godtaget som gyldig træningsform. Faktisk ville det allerbedste være regelmæssige aftaler i hunde-fysioterapien, (det er ikke noget, jeg finder på; hundefys er virkeligt), men ellers som minimum nogle hjemmeøvelser, fastslog lægen.

For eksempel ville hund gavne af langsom gang frem og tilbage hen over en madras. Gerne flere gange hver dag. Og hvis vi kunne træne et særligt rullefald, hvor dyr lod sig falde om på siden for derefter at hoppe op igen og lande på alle fire ben i én, sammenhængende bevægelse, ja så ville det virkelig gøre underværker i forebyggelsen af skader.
Igen smilede jeg imødekommende og forsikrede dyrlæge om alt muligt, før jeg tog vedligeholdelseskrævende chihuahua med hjem igen.

Da vi var tilbage, hoppede hund fluks op i sofaen, hvor den faldt søvn. Imens spekulerede jeg på, om dyrlægen mon havde røget hash, eller om det bare var mig, der var en rigtig skidt hundeejer. Nok mest det sidste, men . . . rullefald?? Chihuahua reagerer ikke engang på ”sit”, for fårk’s sake, altså. (Kun kæreste kan få kræ til det, hvis han samtidig vifter den om næsen med en kotelet, men det regnes vist ikke for veltrænet i hundekredse.) Og jeg er faktisk ikke helt uprøvet, når det handler om muskeltræning for hunde, så jeg ved, hvad jeg taler om: Da chihuahua for år tilbage blev opereret i det andet bagben, skulle den til genoptræning. Hos hunde-fyssen. Heller ikke dengang var der sammenhæng mellem hjemmeøvelserne på papiret og så den virkelige udførelse.

Der var eksempelvis krav om antal af daglige trappetrin, som skulle øges efter et skema. Og som var skide umuligt at efterleve i en børnefamilie, hvor alle faldt over spisestuestolene, der barrikaderede alle andre trin end de tilladte.
Der var den store, oppustelige fitnessbold, som chihuhua skulle balancere på, men som den bare faldt ned fra. (Indtil dyr fik snor på, så den kunne gribes i faldet. Eneste muskler styrket var dem i mine arme.) Der var de tomme flasker, hund skulle gå slalom imellem, hvilket aldrig lykkedes uden at vælte samtlige, fordi postopererede kræ gik ligeud. Den sidste øvelse fra fysioterapeut skulle være særlig effektiv og foregå udendørs: Jeg skulle lægge nogle kosteskafter ud med mellemrum på jorden, og så var det meningen, at chihuahua, (som allerede dengang heller ikke reagerede på ”sit”), skulle hoppe let og yndefuldt, i dressurhestetrav, mellem skafterne. Den blev aldrig udført, og chihuahua afsluttede samtidig sin behandling.

Åh! Måske er jeg virkelig en elendig hundeejer? Måske også elendig på andre områder, kommer jeg til at tænke på.
For hvis jeg skal være helt ærlig, så er det jo ikke kun i forhold til hunden. Jeg har aldrig været særlig god til at efterleve påbud om hjemmeøvelser; heller ikke dem, poderne skulle udføre, da de var mindre.
Da ældste gik i børnehave, var en pædagog således meget bekymret for den manglende styrke i drengs fingre, idet han havde meget svært ved at knappe knapper. Faktisk ville hun ikke udelukke muskelsvind, fik jeg at vide og blev samtidig bedt om at træne knap-knapning hjemme. Intensivt. Hvilket aldrig skete, selv om jeg dagligt - og intensivt - mindede mig selv om, at nu måtte jeg altså se at få min stakkels dreng i gang med træningen.

For det viste sig, at søn ikke var muskelsvundet eller hæmmet på nogen måde. Han var bare venstrehåndet. Jeg må også flovt indrømme, at jeg heller ikke levede op til mit forældreansvar, da børnehavens bekymring gjaldt yngste pode. Der var problemer med kolbøtter, fik jeg at vide: Søn kunne nemlig ikke slå dem, og det skulle trænes og øves hjemme, flere gange dagligt. Jeg har ikke nogen erindring om nogen kolbøttetræning, og den dag i dag ved jeg faktisk ikke, om han er i stand til at slå en. Men nu er han tolv år gammel, og hans livskvalitet lader ikke til at være afhængig af det, så jeg tænker, at det nok er ok.

Så måske er det også ok, at jeg heller ikke vedligeholdelsestræner med chihuahua i dette liv. Hund har trods alt en alder, der svarer til et menneske på knap firs år. Jeg forstiller mig, at hvis jeg pludselig skulle tvinge aldrende kræ til at kaste sig ned og øve rullefald, ville det svare til et ret heftigt fitness overgreb på en ret gammel mand:
”Så er det bare om at komme op i ribben, Hansen, og så kaster du dig ud og griber trapezen. Vi skal jo holde slidgigten nede.”
Ej, tænker jeg. Skal vi nu ikke lige blive nede på jorden og lade tvivlen komme min hund til gode.
Jeg synes faktisk at lår ser ganske spændstige ud. Det er trods alt også et anseeligt antal gange dagligt, at den spænder op i muskulaturen og sætter af for at nå sofaen.

 

Louise Raaschou er uddannet journalist og arbejder som freelancer. Hun er 48 år gammel, har to sønner på 17 og 12 år samt åbenlyse vanskeligheder med voksenrollen. Hun evner ikke at tale girafsprog til sine børn og kan sjældent overskue skolens intranet. Hun har en udpræget mangel på overblik, er elendig til smalltalk og til møder på skolen siger hun ofte det forkerte. Til gengæld bliver hun lidt for besoffen til forældrefesterne. Hun kan ikke lave en ordentlig smoothie og har aldrig postet billeder af friske buketter fra haven eller hjemmelavede brød på facebook. Oven i købet ryger hun. Foruden børnene tæller familien en overvægtig chihuahua samt to hysteriske undulater, og nåh, ja, så er hun alenemor. Noget af tiden. For hun deler drengene med deres fædre. Jeps. Dem er der også to af.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme