fredag 6 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Idræt og leg på taget

jens kristian luetkenDet er ingen hemmelighed, at den kommende skole på Hannemanns Alle bliver bygget på et meget presset areal.


Derfor gælder det om at udnytte kvadratmeterne så effektivt som muligt, således at der også bliver plads til at bevæge sig under åben himmel.
Venstre har derfor, sammen med en række andre partier, foreslået at taget på parkeringshuset, der bygges ved siden af skolen, skal bruges til idræts- og udefaciliteter.

Det er en god og billig måde at skabe et spændende udemiljø på. Samtidig vil det også betyde at et kedeligt parkeringshus forvandles til en attraktiv bygning med mange aktiviteter på toppen. Det er desværre ikke så let som det lyder, men mulighederne skal undersøges, således at vores børn og alle andre får adgang til at bevæge sig på toppen af parkeringshuset. Man kunne forstille sig at der bliver plads til en lille boldbane, men også redskaber til ude-fitness eller en legeplads er oplagte muligheder.

Ørestad har mange spændende bygninger og det er vores forhåbning at parkeringshuset på Hannemanns Alle bliver tilføjet til rækken af bygningsværker som er med til at give Ørestad særpræg.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme