lørdag 20 april 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Vi skal stille krav om alment byggeri

ninna hedeager olsenJeg kan forstå, at Astrid Aller (SF) tror, at Enhedslisten er imod ungdomsboliger på Birketinget på Amager.

Der er desværre opstået en misforståelse, som Astrid Aller kunne have opklaret, hvis hun havde talt med mig eller en af sine kollegaer i Økonomiudvalget eller Teknik- og Miljøudvalget, hvor vi har diskuteret sagen, i stedet for bare at fare til tasterne og skrive et læserbrev. 

LÆS Astrid Allers læserbrev her.

Enhedslisten stemte nemlig ikke imod at bygge boliger, men vi stemte imod at godkende byggesagen uden at stille krav om en lokalplan for området. En lokalplan som vi stillede ændringsforslag om ville nemlig have betydet, at vi kunne kræve, at 25 % bliver almene ungdomsboliger – det vil sige boliger der kan betales med en SU, og hvor studerende kan stå på venteliste for at komme til at bo. Men Enhedslisten var det eneste parti, der stemte for vores ændringsforslag om at sikre dette, og derfor endte vi med at stemme imod.

Jeg forstår ikke, at det pludselig er blevet SF’s politik, at boliger skal være små, dyre lejligheder, som studerende ikke har nogen mulighed for at komme i nærheden af, når vi kunne have sikret, at 25% af boligerne var blevet billige og med en offentlig reguleret venteliste?

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme