torsdag 2 april 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

ØICC Medlemsprofil: Martin Wagner, Tetris A/S

martin wagner tetrisØrestad Avis bringer løbende medlemsprofiler af medlemmer i netværket Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC). MÅNEDENS MEDLEMSPROFIL: Martin Wagner, Kommunikations- og marketingschef i Tetris A/S

Hvad laver Tetris i Ørestad?
Tetris har været med i Ørestad i mange år. Vores første større projekt var RadioRækkerne, familievenlige rækkehuse i Ørestad Nord. Nu er vi i gang i Ørestad Syd, hvor vi er ved at bygge Skovkvarteret færdigt. I vores optik, er  Ørestad det perfekte alternativ til københavnske familier, der ønsker at bo midt i naturen og tæt på byen.
I Ørestad Nord er vi også med til at udvikle et spændende multihus, som et bud på rammerne om fremtidens arbejdsplads. En bygning, der rummer forskellige funktioner med åben stueetage og indkøbsmuligheder, på de øvrige etager er der fleksible kontorer med fællesarealer og et spændende hotel-koncept på toppen.

Hvorfor er I medlem af ØICC?
For os er det både en naturlig og vigtig del at være med i et større netværk i Ørestad, så vi kan arbejde i partnerskaber på tværs. Jeg er med i ØICCs Netværk for Kommunikation, som er utrolig givende og rummer mange spændende virksomheder og mennesker, der på den ene eller anden måde er involveret i Ørestad. Den kontinuerlige og strukturerede dialog betyder vi styrker hinanden og dermed Ørestad.    

Hvad er dine drømme eller ambitioner for det, som du arbejder med?
De er mange – og høje. Jeg elsker at arbejde med bæredygtig byudvikling og være med til at præge fremtidens boformer. Vi er allerede i gang med at opføre vores bud på fremtidens bæredygtige boligfællesskaber for seniorer i modulært træbyggeri. Og så er vi i gang med at udvikle fremtidens familiebolig. Vi bruger hele tiden data, analyser og viden som fundament, når vi udvikler. Og det synes jeg er fantastisk. Vi bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved vanetænkning, og jeg er hele tiden med til at udvikle, kommunikere og markedsføre koncepter, der reelt gør en forskel for de mennesker, der bor eller arbejder i det vi skaber.

Hvad er det bedste ved den virksomhed, du er en del af? 
At vi konstant udfordrer normer, vaner og hinanden. Vi bliver ved med at spørge os selv, om vi kan gøre det bedre. Og så er det i høj grad også, at  vi er drevet af at være ordentlige mennesker, der driver en ordentlig udvikling. Jeg er faktisk ret stolt af at gå på arbejde hver dag i en virksomhed, hvor værdier og leveregler ikke bare er  tomme ord på et stykke papir, men at vi har et fælles værdisæt, der driver både os selv som mennesker og os alle som virksomhed. Og det synes jeg er utrolig vigtigt.     

Hvor eller hvornår tænker du bedst?
Jeg tænker allerbedst, når jeg er ude i naturen. Optimalt i bjergene med et snowboard på fødderne og frisk puddersne under dem. Og så er det på en måde lidt ærgerligt at bo i Danmark. Så til hverdag bruger jeg byen som tænkeplads. Går eller cykler en tur. Sidder på en café og kigger på mennesker eller tager en tur i Metroen.

Hvad læser du i øjeblikket (fagligt såvel som ikke-fagligt).
Jeg har en kæmpe svaghed for nordiske krimiserier og har lige fået øjnene op for det svenske krimi-/manuskriptforfatterpar Rolf og Cilla Björlind. Inden jeg kaster mine sulte øjne over deres nyeste bog, læser jeg en af mine ”gamle” yndlingsforfattere - nemlig Katz Krefeld og hans seneste bog i serien om privatdetektiven Ravn: Skytsengel.

Kultur:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: