torsdag 16 august 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader                    BUSINESS

I HOFOR er bæredygtighed en del af DNA'et

lotte boejer hoforBæredygtighed står højt på dagsordenen hos HOFOR på Ørestads Boulevard, og har sådan set gjort det allerede før begrebet blev kendt af alle. Bæredygtighed er en del af kernestrategienog understøttes af FNs verdensmål for bæredygtighed og samfundsansvar

• Grønt, sikkert og billigt. Det motto kender alle de 1200 medarbejdere i HOFOR. De skal nemlig sørge for at der er drikkevand og afledes spildevand for 1 million kunder i hovedstadsområdet og sikre gas på komfuret og varme i radiatoren for københavnerne Hver dag og døgnet rundt.
Og som forsyningsvirksomhed er det en del af kernestrategien at gøre det så sikkert som muligt, så billigt som muligt og ikke mindst så miljøvenligt som muligt.

Miljø pr. definition
Bæredygtighed står højt på dagsordenen hos HOFOR, og har sådan set gjort det allerede før begrebet blev kendt af alle. HOFOR og de forsyningsselskaber, som selskabet udspringer fra, altid har været optaget af at lever rent vand, passe på grundvandet og rense spildevandet.
Men i dag arbejdes der anderledes målrettet imod en 100% CO2 neutral vand- og energiproduktion.
"Vi er pr. definition en miljøvirksomhed, Og vores CSR målsætninger på miljøområdet indgår allerede i HOFORs kernestrategi. Hele forretningsstrategien skal så at sige kunne syretestes for godt samfundsansvar", siger områdechef for Forretningsudvikling, CSR og kommunikation, Lotte Bøjer.

Global Compact
Bæredygtighed som begreb kom i fastere rammer efter at HOFORs største ejerkommune, Københavns Kommune, satte et politisk mål om at hele kommunen skal være CO2 neutral i 2025.
To år efter indførte HOFOR sine egne CSR målsætninger, stærkt inspireret af FNs 'Global Compact' program.
Global Compact er et FN-initiativ, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar.

Skaber stolthed
Principperne bygger på internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Alle virksomheder kan lade sig inspirere af de ti principper, men virksomheder kan også vælge at tilslutte sig FN’s Global Compact. Det har HOFOR valgt at gøre, og er dermed forpligtet til at gøre de ti principper til en del af deres forretningsaktiviteter og til at rapportere til Global Compact om indsatsen.
"Global Compact støtter vores vision om at være med til at skabe bæredygtige byer. Det skaber en stolthed i organisationen, når vi ved at vi faktisk arbejder for at vi alle skal kunne bo her, også om 100 år," siger Lotte Bøjer.

Regnvandskatedraler
Energi og forsyningsvirksomhed har ikke den store interesse i medier og befolkning.
For til daglig ser man ikke de nye store regnvandstunneller og regnvandsbassiner, som HOFOR har fået bygget under jorden. For eksempel den store 'regnvands-katedral' som gemmer sig under Skuespilhuset. HOFOR er også i gang med en langsigtet indsats mht. blødgøring af drikkevandet – det kan nemlig give store miljøgevinster, bl.a. i form af sparede kemikalier og længere levetider på hårde hvidevarer.
hofor bio4Det er heller ikke 'breaking news' at HOFOR er i fuld gang med at omlægge til helt CO2 neutral varmeproduktion. I 2019 er Amagerværket således klar til at fyre med flis og biobrændsler, så vi helt kan undvære kul i København.
I al ubemærkethed skaber det også stor tilfredshed i HOFOR, at kunderne bruger mindre og mindre af firmaets vand.
Det har betydet at HOFOR har kunnet droppe indvinding af søvand til vandforsyningen.

Bio-bygas og saltvand i toilettet
HOFOR leverer også bygas til 300.000 københavnske komfurer. Her er man oppe på at kunne producere 40% af gassen som biogas ved at bruge slammet på BIOFOS’s rensningsanlæg til biogasproduktion. Og ude i Nordhavn er HOFOR med til at lave forsøg med saltvandsskyllede toiletter.

Samme mind-set
HOFORs samfundsansvar afspejles også i virksomhedens fokus på medarbejdernes trivsel og sundhed. Parametre som økologisk kantine, ligestilling, medarbejdersundhed, ansættelse af lærlinge samt skoleundervisning og informationsarbejde er også med i programmet.
"For os giver det mening. Det er det samme mind-set du skal bruge, hvad enten du arbejder for et bæredygtig energi- og vandforsyning, eller du arbejder for bæredygtige medarbejdere. Vi mennesker er jo også et økosystem. Det handler i begge tilfælde om at minimere ressourcespild og øge levetid og livskvalitet".

FN verdensmaalInnovation
Udover FN's Global Compact program arbejder HFORO også aktivt med FN’s mål for bæredygtig udvikling frem mod 2030, som inspirerer til innovation der kan løse verdens udfordringer. Derfor angagerer HOFOR sig i flere samarbejder som Energilab Nordhavn, Water Smart Cities og 3VAND.

Value for money
"Som en del af vores arbejde med at udvikle bæredygtige byer, måler vi vores CO2 aftryk nøje. Men bæredygtighed sætter også en linie i vores innovationsarbejde. Vi prøver at fokusere der, hvor vores indsats kan have størst effekt. F.eks. på blødgøring af drikkevandet, klimatilpasning og energiproduktion.
At arbejde med bæredygtighedsmål indebærer også, at man må prioritere klogt, forklarer Lotte Bøjer.
"Selv om vi f.eks. også arbejder på at vores bilpark skal være miljøvenlig, så kan vi godt afvente billigere teknologi, før vi giver den fuld gas. En udskiftning af bilparken giver jo ikke nær den samme CO2 påvirkning som vores nye kraftværksblok, der skal omstille os til 100% biomasse. Det er der, vi lægger de fleste kræfter – for uanset hvad, skal vi også holde øje med at levere mest mulig 'value for money' også på bæredygtighed, så vores kunder ikke skal betale mere end højest nødvendigt for at få miljørigtig vand og energi."

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.