onsdag 21 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Kapacitetsbehov bestemmer valgstedernes beliggenhed

skolevalgDet er et større puslespil, når valgsteder skal have tilført et valgdistrikt

• Beboere i Ørestad Nord har hele to skoler inden for få hundrede meters afstand, hvor der afholdes folketingsvalg den 5. juni, men ønsker beboerne at afgive deres stemme, skal de bevæge sig de 2,3 km længere mod sydøst til Dyvekeskolen, hvor Kreds 2 Øst har afstemningssted. Beboere i Ørestad har kun to afstemningssteder til valget; nemlig Dyvekeskolen og Ørestad Skole.

“Ørestad er ligesom resten af Hovedstaden i en rivende udvikling – hvilket bl.a. afspejler sig i en øget befolkningstilgang. Ørestad vokser fx med tusindvis af tilflyttere hvert eneste år. Med så mange nye københavnere opstår der løbende nye behov – også i forbindelse med valghandlinger. Derfor har Borgerrepræsentationen besluttet at oprette endnu flere stemmesteder, ligesom der justeres på de eksisterende for at øge tilgængeligheden samt lette adgangen til Københavns Kommunes stemmesteder til gavn for Københavnerne – også i Ørestad. Det betyder eksempelvis, at københavnerne i Ørestad Øst nu kan nøjes med at spadsere hen til Dyvekeskolen i stedet for at krydse hele bydelen for at stemme på Ørestad Skole,” oplyser Stefan Jessing Spenner, der er presseansvarlig i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

Læs også: Ørestad delt i to store valgdistrikter

Han er dog med på, at det for beboerne i Ørestad Nord ser lidt mere besværligt ud.

“Når valgdistrikterne udarbejdes er der mange hensyn, der tæller med, og det gælder ikke kun om den korteste afstand, selv om det også spiller ind. Men man er også nødt til at se på kapaciteten på de enkelte afstemningssteder, og hvor hensigtsmæssigt de er indrettet, så man kan undgå flaskehalse. Der kan også være hensyn at tage til folk med fysiske handicaps,” uddyber han.
Som det også er sket med folketingsvalget denne gang, så sker der en løbende justering af afstemningsdistrikterne alt efter befolkningsudviklingen i de forskellige bydele og erfaringer fra tidligere afholdte valg samles ind.
“Der sker en løbende justering af, hvordan afstemningsdistrikterne er, for vi ønsker, at alle skal have mulighed for at stemme og helst undgå for meget ventetid, og så gør vi jo også meget ud af, at det er muligt at brevstemme,” siger Stefan Jessing Spenner.

Der er valg til Folketinget den 5. juni og valg til Europaparlamentet den 26. maj.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme