mandag 17 juni 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Rema 1000 holder motionsdag for alle i Byparken

rema 1000 funrun onlineI morgen lørdag afholdes Rema Funrun, hvor hele familien kan more sig og få en masse motion

• Ørestads to Rema-købmænd Karina og Dennis Holm har for alvor gjort deres entré i bydelen, og i morgen lørdag den 4. maj står de to igen bag et arrangement i Byparken ud over det sædvanlige. Der er det tid til Rema 100 Funrun, hvor hele familien både kan more sig og få masser af motion.

“Vi vil gerne være en del af det lokale liv, og nu prøver vi at gøre det på denne måde. Vi har også en holdning til motion som familie, hvor vores datter er tidligere konkurrencesvømmer og stadigvæk dyrker motion, og vores søn er en af Danmarks bedste ungdoms-triatleter på OL-distancen. Og som fun run hentyder til, så behøver motion ikke at være surt. Der er mange måder og vores arrangement har fokus på at have det sjovt, mens man dyrker motion,” fortæller Dennis Holm, der er Rema 1000-købmand i Ørestad Syd.

Rema 1000 Funrun arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger og klubber og medlemmer af Ørestad Gymnastikforening bemander de forskellige poster/aktiviteter.
Dennis Holm kommer dog ikke selv til at deltage i løjerne i Byparken.

“Jeg selv er meget ramt af slidgigt i begge ben, og den eneste grund til, at jeg kan passe mit job, er, at jeg selv træner 3 gange om ugen. Dette gør, at jeg kan holde min gigt i ave, giver velvære og gør, at jeg som leder har et større overskud,” siger han.

Dennis Holm glæder sig især over det store samarbejde med de lokale kræfter.
“Det er fedt, at vi kan støtte lokalt og få lidt igen, som vi igen kan køre ud lokalt,” smiler han.

Motionsløbet, der er et stjerneløb med masser af aktiviteter, begynder fra klokken 12, hvor deltagerne henter startnumre, og klokken 13.00 er der så fælles opvarmning, inden selve løbet skydes i gang 13.20.
Det er gratis at deltage, og man kan deltage som enkeltperson eller som familie,
Købmændende fra Rema 1000 sørger for, at rammerne er i orden og også lidt sødt til at få energidepoterne ladet op, når deltagerne har været gennem alle de otte udfordringer i løbet.
Blandt aktiviteterne vil være ringekast, sækkeløb, æggeløb, balancebaner og en række helt ufarlige overraskelser, der alle skal løses.
Tid: 4. maj kl. 12.00
Sted: Byparken, Ørestad City
Pris: Gratis
Tilmelding: Billetto

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme