tirsdag 16 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Vejlandskvarteret kan blive landets mest bæredygtige

nabomoede 01 onlineBeboerne i 2000 kommende boliger i Vejlandskvartet kan se frem til at bæredygtighed bliver det helt grundlæggende princip for den nye bydel. Det kom frem på nabomødet om Vejlandskvarteret i sidste uge. Beboerne får dog langt til metroen, efter at byggefeltet er flyttet længere ind på fælleden. Naturvenner er bekymrede for natsværmernes forhold.

• Omkring 100 deltagere mødte frem til By & Havns nabomøde om Vejlandskvarteret på Ørestad Skole i sidste uge.  Adm. dir i By & Havn, Anne Skovbro, bød velkommen med en opfordring til, at alle kommer med input til den arkitektkonkurrence, som til sommer udskrives om det kommende byggeri.
“Og er der spørgsmål, så stil dem, så vi kan få dem belyst og måske finde løsninger på udfordringerne,” sagde Anne Skovbro.

UN17 som model
De forskellige fagchefer i By & Havn redegjorde først for visionen med byggeriet, og den videre proces.
Chef for Planlægning og Bæredygtighed, Rita Justesen, brugte et andet byggeri i Ørestad Syd, nemlig UN17, som rollemodel for, hvordan et byggeri på i Vejlandskvarteret kunne komme til at se ud.
Hun understregede at bæredygtighed i både byggematerialer og i selve udform-ningen af byggeriet ville blive et afgørende krav.
“Byggeriet skal være bæredygtigt og bygges af bæredygtige materialer. Og det skal være et byggeri, der indbyder til fællesskaber, hvor der rum til at mødes og samles. Endelig skal det hænge sammen med den omgivende natur hele vejen rundt om byggeriet,” sagde hun.

nabomoede 20 anne skovbro onlineIngen lærkereder kørt over
Anlægschef Hans Vasehus fortalte om de jordundersøgelser der allerede er sat i værk på grunden. Over 200 målerør skal måle methanudslip fra den tidligere lossepladsgrund, desuden er der lavet 15 dybe boringer på 30 meter for at undersøge hvad undergrunden gemmer på.
“Det er en tidligere losseplads. Det kan vi ikke løbe fra, men vi har betydelige erfaringer blandt andet fra Prøvestenen med, hvordan vi skal håndtere udfordringen,” fortalte han.
Hans Vasehus kunne berolige de fremmødte naturaktivister med, at der er fokus på arealernes eventuelle lærkebestand. To mand gik foran køretøjet med måleudstyr, for at sikre at de ikke kom til at køre lærkereder over.

'Not in my backyard'
Ved mødets start stod medlemmer fra Amager Fælleds Venner på trappen til skolens hovedindgang med bøgekviste og ens grønne og sorte t-shirts. Aktionen fortsatte ind i skolens sal, hvor der under debatten blev stillet kritiske spørgsmål til både truede arter, lygtepæle, forurenet undergrund og biodiversitet.
Modststanderne imod byggeri på Amager Fælled har ikke givet op, heller ikke efter at det lykkedes dem at få fredet den famøse 'strandeng' ved Sundby Metrostation. De er også imod at der bygges på den tidligere losseplads, hvor Vejlandskvarteret nu opføres. Det kom frem både under debatten, og under de workshops, hvor deltagerne kunne fortælle, hvad de ville prioritere i det kommende byggeri.
“Er der slet ikke andre steder, hvor man kan bygge?” var der en der spurgte. Til det svarede Anne Skovbro, at der kun er ganske få byggegrunde tilbage i By & Havns portefølje, som er udlagt til boliger.
Planchef i Københavns Kommune, Kenneth Horst Hansen, supplerede med at der heller ikke i Københavns Kommune er ledige arealer, der kan huse 4000 mennesker, som det er planen at der skal bo i den nye bydel. Han gjorde desuden opmærksom på, at det var nødvendigt for kommunen at finde plads til de over 100.000 personer, der forventes at flytte til København over de næste ti år, og at opførelse af nye boliger er en måde til at holde huspriserne i København i ro.

nabomoede 09 onlineModstand imod en sti
Den planlagte sti mellem Vejlandskvarteret og Sundby Station kom til at fylde meget i debatten. Stien bliver mellem fem og syv meter bred og skal have en fast belægning, så den kan sneryddes, og så skal den være oplyst, så den er sikker at anvende, når det er mørkt.
Netop det, at den skal være oplyst, blev stærkt kritiseret af Frej Schmedes fra Amager Fælleds Venner.
“Det betyder et farvel til kridtuglen, der er en nat-sværmer, som kun lever på Amager Fælled og få andre steder i landet. Kommer der en oplyst sti, vil den straks søge mod lyset, uanset hvor svagt det er, og her vil den hurtigt blive spist af for eksempel flagermus,” lød kritikken.
Kenneth Horst Hansen lovede, at der kun ville blive etableret en belysning, som er godkendt af fredningsmyndighederne.
Men det var ikke kun nats værmeren, som Frej Schmedes ønsker bevaret på Amager Fælled.
"Vi bygger naturen væk. By & Havn taler om bæredygtighed, men hvordan vil de sikre, at biodiversiteten ikke reduceres? Hvordan vil de sikre, at rådyrene ikke forsvinder?" spurgte Frej Schmedes.
"Jeg synes at det er et naturligt krav til et kommende projekt, at det skal være i stand til at bevare eller øge biodiversiteten på Amager Fælled,” sagde han.

 

Interesserede borgere kan skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med forslag eller kommentarer til det nye projekt.

nabomoede 03 online 1

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme