ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006
En stribe døde tudser er fundet i De Landskabelige Kanal. Nu vil Ørestad Vandlaug undersøge problemet
• Fire døde tudser skaber undren hos Ørestad Vandlaug, der står for kanaler og kunstige søer i Ørestad.
“Vi er i gang med tiltag og er helt opmærksomme på udfordringerne, og det bliver ikke syltet. Der vil helt sikkert blive taget affære,” oplyser projektleder Susanne Raben Rasmussen fra Ørestad Vandlaug.
En af teorierne er, at det er umuligt for padderne at komme op af kanalen på grund af de stejle betonvægge, og frøerne ikke kan finde frem til de metaltrapper, der er placeret flere steder i kanalen.
“Padderne kan ikke finde en måde at komme op på land, så de træder i vande, indtil de dør,” siger Frej Schmedes fra Amager Fælleds Venner til Lorry.
Men trapperne er i sig selv også et problem ikke mindst for de små haletudser.
“Om sommeren klistrer utallige haletudser fast til metaltrapperne, på grund af varmen og brænder ihjel,” siger han til tv-stationen.
Der skal gøres noget nu
Netop udfordringen med de varme metaltrapper bekymrer Birte Bentzen, der oprindeligt opdagede de døde tudser i Den Landskabelige Kanal og gjorde opmærksom på problemet.
“Vi har travlt, fordi de nyudviklede frøer vil gå på land fra midt juni. Så inden dette tidspunkt skal der være fundet en løsning på problemet med de varme metaltrapper,” fortæller hun. I dette område fandt Birte Bentzen de døde tudser
Og netop trapperne har driftschefen i Ørestad Vandlaug været ude og lægge træ på, så det skulle være muligt at komme levende op fra kanalen.
“Desuden har vores rådgiver på Den Landskabelige Kanal, der laver de årlige biologiske undersøgelser, været ude at se på problemet, for at se hvad han som biolog kan gøre, for at gøre de eksisterende trapper forsvarlige for padderne, og så må vi se over de kommende uger, hvad der sker, for vi skal jo gerne have løst det her,” fortæller Susanne Raben Rasmussen fra GFS Ørestad.
Hun fortæller endvidere, at der ikke tidligere er rapporteret om problemer med døde tudser i Den Landskabelige Kanal, men at hun er glad for den opmærksomhed som Amager Fælleds Venner nu giver området.
“Det er jo kun godt, at der er flere øjne på det her, og flere som kan gøre opmærksom på det, der ikke virker, så vi kan gøre løst problemerne,” siger hun.
Foto: Birte Bentzen
Kort: Krak
Redaktionen, 2. Dec 2019 20:27
Anders Højberg Kamp, 21. Nov 2019 19:55
Redaktionen, 17. Nov 2019 20:43
Redaktionen, 4. Dec 2019 16:35
Redaktionen, 31. Oct 2019 21:00
Redaktionen, 31. Oct 2019 20:55
Torben R. Simonsen, 2. Dec 2019 20:47
Redaktionen, 2. Dec 2019 20:41
Kirsten Degn, 2. Dec 2019 20:35
Redaktionen, 17. Nov 2019 20:39
Redaktionen, 17. Nov 2019 20:29
Redaktionen, 19. Sep 2019 22:19
Karen Murray, 20. Nov 2019 10:43
Jung Møller, C. F. Møllers Allé, 17. Nov 2019 20:22
Cecilie Lonning Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, 15. Nov 2019 12:28