onsdag 21 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

DR som udlejer: Bliv nabo til P3 og Koncerthuset

dr kontorlokaler onlineDe massive nedskæringer i DR betyder nu, at DR fremover også kan se sig selv som udlejer af kontorlokaler

DR vil udleje cirka 8.400 kvadratmeter i en separat opgang i DR Byen, som bliver ledig som følge af den spare- og 'udviklings'-plan, der blev politisk besluttet i september 2018. Her fik DR besked på at spare i alt 20 procent af sine udgifter frem mod 2023.
I Oktober 2018 blev 205 medarbejdere fyret på en såkaldt 'Sindedag' i DR. Samlet skal der være 382 færre stillinger i organisationen.

"Vi er blevet markant færre medarbejdere i DR, og dermed kan vi undvære noget af den plads, vi råder over i DR Byen. Ved at få en lejer ind, kan vi reducere DR’s faste omkostninger," siger chefen for DR Ejendomme & Service Poul Holt Pedersen.

Kvadratmeterprisen på 1650 kroner er fastsat efter rådgivning fra to uafhængige mæglere. Det svarer til en samlet lejeindtægt på cirka 14 millioner kroner årligt, som ifølge DR kan bruges til at modgå besparelser.

"Interesserede skal henvende sig til DR, og så håber vi at kunne finde en lejer hurtigt, så DR Byens arealer fortsat udnyttes bedst muligt," fortæller Poul Holt Pedersen. Han forventer, at en lejer tidligst vil kunne flytte ind medio 2019.

Den nye udlejningspraksis er en del af spare- og udviklingsplanen for DR 'Et nyt, mindre og mere digitalt DR' fra september 2018.

DR har et sammet areal på omkring 133.000 kvadratmeter. De første medarbejdere flyttede ind i bygningerne i 2006.

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme