lørdag 20 april 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Byggeri i Ørestad med i kampen om gyldne palmer

upcycle studios 01Genbrugsmaterialer er i fokus i flere byggerier i Ørestad, og nu er et af dem nomineret til årets bedste boligbyggeri

Genbrug og genanvendelse af byggematerialer er et tema for flere byggerier i Ørestad, og det vækker international opsigt, at skrald på den måde kan blive til funktionelle og moderne boliger.
Og nu er det allerede hædrede rækkehusbyggeri Upcycle Studios i Ørestad Syd blevet nomineret til den prestigefyldte MIPIM-pris i kategorien bedste boligbyggeri.
MIPIM-prisen er byggebranchen svar på de gyldne palmer og priserne uddeles i Palais des Festival i Cannes i forbindelse med ejendomsmessen 12.-15. marts 2019.

Eneste projekt fra Danmark
Upcycle Studio er udviklet af Lendager Group, Arkitektgruppen og NREP, og byggeriet er det eneste danske projekt, der er indstillet til en MIPIM-pris. Dog kan C.F. Møller Architects også komme på vinderpodiet, nemlig for Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre i London, i kategorien Bedste industri og logistik byggeri. Sidste år vandt Mærsk-tårnet på Blegdamsvej i København MIPIM-prisen for bedste byggeri i sundhedsvæsenet.

Flere projekter i Ørestad
Lendager Group, Arkitektgruppen og NREP står også bag byggeriet Ressourcerækkerne, der blandt andet genanvender facadeelementer fra Carslberg i byggeriet. Lendager Group og NREP står også bag UN17-byggeriet, der skal afslutte Ørestad i den sydvestlige spids.
Upcycling af materialer reducerer byggeriets CO2-aftryk ved at genanvende byggematerialer, som først tilføres yderligere værdi, der giver en længere levetid for produktet. I Upcycle Studios har man f.eks. genanvendt beton fra nedrevne bygninger, og købt brugte vinduespartier.

Læs også: Nu bygges de første huse af 'upcyclede' materialer

Læs også: Sådan kommer UN17 på 'Spidsen' til at se ud

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme