mandag 17 juni 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Kun få fejl og mangler i Savannehusets lejligheder

savannehuset aflevering fejring onlineIndflytningen i Savannehuset i Ørestad Syd er i fuld gang, og de første to puljer af lejligheder er afleveret til bygherren

• Normalt betyder indflytning i nybyggeri alenlange lister med fejl og mangler, der efterfølgende skal udbedres. Det er en trættende proces at skulle have håndværkere rendende, når man er flyttet ind, men noget tyder på, at det helt kan undgås at aflevere byggeri med fejl. Casa opfører i øjeblikket 234 lejligheder i Ørestaden for TopDanmark Ejendomme i det såkaldte Savannehuset. 89 af disse lejligheder er afleveret, og blandt andet god dialog og forventningsafstemning med både bygherre og underentreprenører har indtil nu sikret en gennemsnitlig fejlmargin på 0,19 pr. lejlighed. Og resultatet begejstrer Flemming Bæk Engelhardt, adm. direktør i TopDanmark Ejendomme:

”Det er altid med en vis spænding, at man som bygherre ser frem mod afleveringen. De fleste, der har prøvet det før, ved, at slutspurten kan være lidt hektisk, hvor de forskellige håndværksfag på pladsen bliver presset igennem for at nå at udføre de sidste ting. Jeg skal ikke kunne udtale mig om presset her på pladsen, men kan til stor glæde konstatere, at byggeledelsen i samarbejde med entreprenørerne er lykkes med at aflevere byggeriet til tiden i en høj kvalitet og på det nærmeste mangelfri. Jeg var personligt med ved aflevering af første etape og kunne ikke holde en spontan tale i byggelederskuret tilbage. At se gnisten i byggeledelsens øjne og alles iver efter at levere varen fortjente simpelthen bare ros fra bygherren. I den sidste ende kommer kvaliteten vores fremtidige beboer til gode, og vi håber derfor, at den gode kvalitet vil blive påskønnet,” fortæller han.

Ifølge Casa har der kun været 17 fejl og mangler i de 89 afleverede lejligheder. De få fejl skyldes ifølge Casa, at der i forbindelse med opstart af projektet blev afholdt en række workshops med underentreprenører og bygherre for at afstemme forventningerne til kvaliteten af byggeriet og tidsplanen. Der blev efterfølgende indarbejdet realistisk og tilstrækkelig tid i projektplanen til mangeludbedring bestående af mestergennemgang, CASA-gennemgang og til sidst en gennemgang med bygherre.

”Op til aflevering afholdt vi desuden workshops med underentreprenører for at sikre, at vi alle var enige om kvaliteten. Og så fik byggeledelsen forstærkning fra vores afleveringsteam, som sikrede det nødvendige fokus på afleveringen,” fortæller Nidal Al-Asadi, projektdirektør fra CASA.
De sidste fire afleveringer ligger fra januar til april 2019.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme