mandag 19 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Nyt p-hus lægger op til konkurrence på parkering i Ørestad

Bella p hus2 onlineEr du nabo til bellakvarteret kan du måske spare 200 kroner om måneden på en ny p-licens

 ⋅ Bellakvarteret er under hastig udvikling, og det betyder også mange nye parkeringspladser. Om kort tid åbner Bellakvarter sit første p-hus på hjørnet af Dea Trier Mørchs Vej og Ørestad Boulevard, og der kan være penge at spare, hvis du er nabo til til det nye p-hus og har en beboerlicens til By&Havn. I dag koster en beboerlicens til Bellakvarter 800 kroner om måneden, hvilket er godt 200 kroner billigere end en beboerlicens i de områder, der administreres af By&Havn.
“Beboere, der ikke bor i Bellakvarter, kan også købe en beboerlicens til parkering i Bellakvarter,” siger udviklingsdirektør Søren Raae Teisen fra Solstra Development, der står for parkeringsanlæggene. Han understreger dog, at prisen på de 800 kroner vil blive reguleret i foråret 2019.
“Endnu har vi ikke den kommende prissætning på plads. Men det vil komme - formentlig til april 2019, men på grund af Bella Center har vi rigtig mange parkeringspladser, så man kan godt forestille sig nogle mere fleksible betalingsløsninger,” uddyber Søren Raae Teisen.

Læs også: Nu åbner det første P-hus i Bellakvarter


P-huset bliver i øvrigt uden bom, så licenser vil blive administreret via nummerpladen, og timebetaling vil ske med easypark eller lignende apps. Der vil også være fri adgang til de 400 cykelstativer, der vil være placeret i stueetagen på p-huset.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.