mandag 19 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Første skoledag på byggepladsen

kayfisker 0045Forleden mødte den første skoleklasse fra Ørestad Skole op på byggepladsen ved Kay Fiskers Plads. Her ventede et fuldt udrustet klasselokale og en vaskeægte arkitekt

Ørestad Skole indgår i et samarbejde med bygherren KLP, entreprenørfirmaet Hoffmann, Dansk Byggeri, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Rambøll om at øge interessen for byggefaget hos børn og unge. Omkring 400 elever fra skolen skal i de næste 2-3 år være med til at bygge det store kontorhus Kay Fisker lige over for skolen. Byggepladsen giver mulighed for læringsforløb i både matematik, it, naturfag og foirmgivning. Og eleverne får måske lyst til at blive bygningsarbejder eller ingeniør, efter at de har været på en rigtig byggeplads.

Læs også: Elever får klasselokale på byggepladsen

kayfisker 0046Der er indrettet et klasselokale på byggepladsen. Og denne tirsdag eftermiddag var det klassen 6.Rasmussen som skulle besøge byggepladsen og møde arkitekt Christine Mosbech fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Hun har været tilknyttet projektet for KLPs nye kontorhus siden 2013, og været med til de allerførste drøftelser af muligheder, vision, form og funktion for det store kontorhus med udadvendte aktiviteter i stueplan.

Ved I hvad en arkitket er? startede hun med at spørge. Og de fleste elever vidste godt, at arkitekter tegner huse. Men de er også med til at planlægge byer, og nogle af dem arbejder med at indrette husene indeni. Christine Mosbech viste eleverne nogle billeder af markante bygninger som 8Tallet og Amager Bakke. "Arkitektur påvirker os hele tiden", sagde hun. Christine Mosbech fortalte om uddannelsen til arkitekt, og hendes egne erfaringer, som bl.a. tæller det nye Illum, Nørre Campus og lige nu er hun med i det team, som tegner Hillerød Supersygehus på 150.000 kvadratmeter.

kayfisker 0053Elevernes spørgelyst var stor. Hvad er det største du har tegnet? Hvor lang tid tager det at tegne et hus? Tegner i indefra eller udefra? Og hivlket hus var sjovest at tegne?

Christine Mosbech forklarede, hvordan man bruger en slags bagepapir til at overføre sine skitser til en målfast tegning. Og så kom dagens første opgave: Luk øjnene og forestil jer hvordan jeres drømmehus ser ud. Derefter gik eleverne igang ved bordene. Esther tegnede et hus i to etager med stor altan og stor have. Victor tegnede også en stor villa, men den skulle være rund, og have vandrutsjebane, pool på taget og en vippe, så man kunne springe i havet lige ved siden af.

"Jeg har ikke prøvet at arbejde med børn før, men det er jo helt utroligt, hvor ivrige og modige de er. Deres tanker ryger lige ned på papiret," sagde Christine Mosbech imens eleverne arbejdede. Hun ser allerede frem til næste undervisningsforløb i klasselokalet på Kay Fiskers byggeplads.

kayfisker 0055

 

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.